Festen (1998)

De danske dogmefilm:
Festen (1998)
Idioterne (1998)
Mifunes sidste sang (1999)
The King is Alive (2000)
Italiensk for begyndere (2000)
Et rigtigt menneske (2001)
En kærlighedshistorie (2001)
Elsker dig for evigt (2002)
Se til venstre der er en svensker (2002)
Forbrydelser (2004)

Det var bestemt ikke nogen dårlig idé disse udvalgte danske instruktører fik med at skabe begrebet "Dogme-film". Reglerne for teknikken er lagt fast: Kun håndholdt kamera, naturligt lys og ingen underlægningsmusik. Men der er ingen grænser for, hvor teknisk fuldendt skuespillet må være, og det er langt mere værd end heftige kamerature og bekostede specialeffekter.
 

På landevejen

På landevejen mellem de danske marker går Christian. Han er taget hjem fra sit hus i Frankrig for, sammen med resten af sin familie, at fejre sin far Helges 60-års fødselsdag.

Ocean af intriger
Inden længe bliver han samlet op af sin noget brovtende lillebror, Michael. Michael smider sin kone og tre unger ud af bilen for at kunne køre sin bror til faderens gods. Her samles familien i løbet af nogle timer, og vi føres langsomt ind i det ocean af intriger og problemer, der svæver overalt i luften.

Ryster af latter og skræk
Det var fuldt fortjent, at Thomas Vinterberg modtog juryens specialpris i Cannes for denne mesterligt tragiske personskildring. Det er så virkeligt, så troværdigt og så intenst, at man virkelig ryster af latter og skræk undervejs.

Mesterligt skuespil
Ulrik Thomsen, Thomas Bo Larsen og Paprika Steen udgør et sublimt spillende søskendetrekløver, mens Henning Moritzen mesterligt spiller den fortvivlede far. Helges kone Else spilles ligeledes fænomenalt af Birthe Neumann, og som Michaels kone ses en uimodståelig Helle Dolleris. Sådan kunne man blive ved. Skuespillet er bare genialt.

Stor detaljerigdom
Der er masser af detaljer at gå på jagt i undervejs, fx nogle meget morsomme brudstykker af familiens smalltalk ved bordet, før helvedet slipper løs.

Pressen skrev:
Der var næsten kun overstrømmende roser i samtidens anmeldelser: "Thomas Vinterbergs Festen er en bidsk og præcis satire over borgerskabets konfliktsky hykleri", "En skelsættende begivenhed i dansk film" og "En moden, mangfoldig og anderledes film, som overbeviser på alle niveauer". Dog kunne man i en lunken anmeldelse med overskriften "Fad fest" læse: "Jævnt god underholdning, der hverken sætter hjerne eller hjerte i de helt store svingninger. En sympatisk stiløvelse."