The Fisher King (1991)

"The Fisher King" er en svingende film. Den svinger i humør, stemning og kvalitet. Man kastes rundt fra dyb depression til stor lykke flere gange undervejs, men alligevel er det ikke på noget tidspunkt svært at forudsige filmens malplaceret lykkelige slutning.

Mystisk mand i æteren
Det første kvarter følger vi den berømte radio-speaker Jack Lucas, der lever en luksuriøs men meget isoleret tilværelse. Hver dag har han en bestemt mystisk mand igennem i sit radio-show, men Jack ignorerer ham bare. En dag erfarer Jack til sin store skræk, at netop denne mand har begået en skrækkelig forbrydelse på en bar. Han har myrdet flere uskyldige og derefter sig selv.

Livet i spåner
Nu går Jacks liv fuldstændig i spåner, og han ender ret hurtigt ved kanten af havnen med tunge sten bundet om anklerne, på vej til at kaste sig i døden. Han reddes dog på ironisk vis fra denne selvudslettelse, og næste morgen vågner Jack op i en fyrkælder ved siden af en bums, kaldet Parry, en venlig men tilsyneladende meget psykisk ustabil mand.

På ret køl
Da Jack siden finder ud af, at Parry fik sin kones hjernemasse i hovedet ved det før omtalte bar-massemord, føler han, at dét at hjælpe Parry til en bedre tilværelse måske kan lede ham selv ind på lykkens spor igen. Derfor bruger Jack nu meget tid sammen med Parry og kommer snart ind på livet af ham og alle hans sære idéer.

Op- og nedture
Der er som nævnt op og -nedture for alle pengene i historien, og det er derfor en skuffelse, at instruktør Terry Gilliam har valgt en så pludseligt rosenrød og typisk amerikansk slutning, hvor alt falder på plads i lykke og leg i løbet af ti hurtige minutter. Undervejs opfatter man de store svingninger som en original variation i historiens stemninger, og man rives med af både det triste og det lykkelige.

Stærkt spil
Ikke mindst takket være en række stærke skuespillerpræstationer: Jeff Bridges er god i hovedrollen som den splittede og ulykkelige mand - det ene øjeblik falleret, det andet på toppen.
 

Stiv mimik

Robin Williams er en anelse for overspillet med for megen stiv mimik i "stor mand kun en lille dreng"-stil. Filmens absolut flotteste præstation leverer den ukendte Mercedes Ruehl i rollen som Jacks kæreste.