Det forsømte forår (1993)

Hvert år nyder Metropolitanskolens lektor Blomme at få de nye elever ned med nakken, at håne dem og lade dem dumpe til eksamen.

Ikke nem at drive gæk med
Men en gruppe drenge har svært ved at finde sig i denne behandling og danner tilsammen en modstandsgruppe kaldet "Manus nigra", Den sorte Hånd. Lektor Blomme er imidlertid slet ikke nem at drive gæk med.

Vellykket instruktørdebut
Skuespilleren Peter Schrøders instruktørdebut er vellykket, blandt andet fordi den følger Hans Scherfigs bog så oprigtigt og troværdigt.

Mindeværdig oplevelse
Man kan selvsagt finde sider af filmen, der ikke følger bogen slavisk, men det er en god idé at se filmen som filmen og ikke som bogen, så får man den største og mest mindeværdige oplevelse.

Uforglemmelig rolle
Skuespillet har pænt men ikke prangende greb om den institutionelle uretfærdighed stort set over hele linjen. Frits Helmuth havde sent i karrieren en af sine mest uforglemmelige roller som Lektor Blomme.

Teknisk elegant
Peter Schrøder og hans filmhold har skabt en teknisk elegant og visuelt flot film med et malerisk og nøjagtigt tidsbillede, og "Det forsømte forår" hørte hjemme på hylden blandt de bedste danske mainstreamfilm i 90’erne.

Medrivende sadisme
Filmen er medrivende i kraft af den umiddelbare identikation og ondskab, lige fra det let humoristiske til det ækelt sadistiske. Her er en fin præstation af Tomas Villum Jensen som et af lektor Blommes yndlingsofre med til at højne troværdigheden.

Symfonisk indpakning
Jan Glæsels musik kæler for det tidstypiske i en klassisk symfonisk indpakning, og selveste Wagner slippes løs i det ikoniske anslag. Mindre musikalsk indpakning havde været en fordel, blandt andet fordi den puster det perfektionistisk genskabte tidsbillede lidt for meget ud af proportioner.

Pressen skrev:
"Dansk filmperle", "Peter Schrøders bidske og bastante film veksler mellem folkekomedie og pubertetsrealisme", "En glad kassesucces", "Veloplagt folkekomedie" og "Stort set flot instruktørdebut."