From Dusk Till Dawn (1996)

Robert Rodriguez' iscenesættelse af Quentin Tarantinos absurde manus er ganske vist farverig og alternativ, men der er også i særklasse for meget kulør og tryk på herlighederne.

Svær at sluge
Dette bevirker, at man får mere end svært ved at sluge den pludselige og helt ekstremt overgearede stil- og handlingsændring et stykke inde i filmen, da det ellers pænt normale folk og færd pludselig forandrer sig til grimme blodsugende vampyrer.

Gak i låget
Forbryderbrødrene Seth og Richard Gekko er på flugt med en række ækle mord og røverier i bagagen. Seth er den "fornuftige" af brødrene, mens Richard mildest talt er både utilregnelig og gak i låget. For at komme sikkert til Mexico kidnapper brødrene den uskyldige turistfamilie, Fuller, som består af forhenværende præstefar Jacob, dennes teenagedatter Kate og sønnen Scott.

Hårrejsende ækelhed
Med hårrejsende ækelhed tvinges familien nu til at transportere de væmmelige mordere - indtil de når til en mystisk café, hvor alt åbenbart kan ske. I hvert fald er alle besøgende vampyrer i forklædning, og på et tidspunkt går det løs, så blodet sprøjter. Harvey Keitel og Juliette Lewis lyser glimtvis fint op i afdæmpede biroller, ligesom George Clooney har sine øjeblikke i den noget alternative hovedrolle som Seth Gecko.

Hyperaktiv film
Quentin Tarantino spiller med klam psykopati den outrerede rolle som Richard Gecko, en rolle han har skrevet til sig selv og med sig selv som forbillede (?). "From Dusk Till Dawn" har nu udviklet sig til en hyperaktiv film, som man enten elsker eller hader.