Grumpier Old Men (1995)

Sammenhængende film:
Grumpy Old Men (1993)
Grumpier Old Men (1995)

To aldrende og stærke skuespillerkræfter i skikkelse af Walther Matthau (som Max Goldman) og Jack Lemmon (som John Gustafson) tvinges sammen i en idéforladt efterfølger til komedien "Grumphy Old Men". For tvang føler man virkelig, der må være tale om. Mark Steven Johnsons manuskript er nemlig forfærdelig pinligt skrevet, og Howard Deutsch iscenesætter helt uden inspiration eller skelen til sine ikoniske hovedrolleindehavere.

Narer og idioter
De to bekrigende naboer kalder stadigvæk hinanden for "nar" og "idiot", men det virker dog trods alt som om, de er gode venner på bunden. Deres respektive børn, som i den første film kæmpede med hver sin forestående skilsmisse, kæmper i denne film med eget fælles forestående bryllup. (Problematikken i denne sammenhæng er, at kvinden ikke rigtig kan finde sig selv og må have en tænkepause).

Aldrende sexbombe
Gustafson er blevet gift med genboen Ariel, så Goldman er alene om at lægge an på landsbyens nye aldrende sexbombe, Maria Ragetti (spillet af en vammelsminket og heraf frygtelig krukket Sophia Loren).

Tåbelig liderlig birolle
Maria taler i forførende italienske gloser, og hendes gamle mor er samtidig en oplagt partner til Gustafsons liderlige far (Burgess Meredith i en tåbelig birolle).

Alting går skævt
Alting går skævt - lige indtil det alt sammen falder i hak. Det er desværre hverken morsomt eller rørende. Først og fremmest er det dog usandsynlig amerikansk, på den rigtig grimme måde, hvor alle facetter af fortællingen klæber forfærdeligt.

Total spild af kræfter
Endnu engang synd og skam at spilde Matthaus og Lemmons fabelagtige skuespilkunst på pladder. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan disse to film lagt i de rigtige hænder kunne have været både morsomme og rørende.