Hamsun (1996)

Jan Troells giver et meget præcist, dybdegående og smukt portræt af det stærkt sammensatte menneske, forfatteren Knut Hamsun.

En umulig mand
Det er historien om en umulig mand. Den norske forfatter Knut Hamsun var en umulig far, en umulig ægtemand, i det hele taget umulig at omgås. Men hans bøger var langt fra umulige, og før og under Anden Verdenskrig var han en stor "helt" for den tyske besættelsesmagt, fordi han åbenlyst sympatiserede med nationalsocialismen og Hitler.

Åbenlyse skismaer
Historien i disse åbenlyse skismaer er medrivende fortalt. Hvad der særligt bliver siddende tilbage på nethinden er de mange smukke naturbilleder.

Inspiration i naturen
For instruktør Jan Troell er en naturens mand, der søger sin inspiration i den barske og smukke natur. Og når han selv også er én af filmens fotografer, så bliver billederne for hans indre øje nok i endnu højere grad ført ud i filmen.

Den dybe splittelse
Smukt er det, men det er ikke kun dét, der bærer filmen. Max von Sydow udtrykker i sit stærke Hamsun-portræt den nødvendige splittelse, angst og sorg blandet med en særpræget form for kærlighed til sine medmennesker. Og den måde han viser sin kærlighed på er bestemt ikke let at gennemskue. Ghita Nørby yder det sprudlende, arrige og standhaftige modspil som Hamsuns hårdt prøvede kone.

Dyb melankoli
Filmen kan have en tendens til at blive en kende for stiv i leddene, men intens og meget smuk i både skuespil og filmhåndværk. "Hamsun" er et typisk nordisk drama med alt, hvad det indebærer af stærke følelser og dyb melankoli - i en fin spejling af, at Knut Hamsun var de stærke følelsers mand.