High Anxiety (1977)

Mel Brooks folder sig ud i "High anxiety", en farce der på finurlig vis parodierer en række af Alfred Hitchcocks mest berømte thrillers. Mel Brooks instruerer, producerer, skriver manuskriptet og spiller hovedrollen, så dette er selvsagt ikke noget for Brooks-hadere.

Vittigheder på en snor
Filmen er en af de komedier, hvor det er meningen, der skal være en vellykket vittighed i stort set hver eneste scene.

Anstrengt morskab
Vittigheder er der nok af, men mange af dem er ikke rigtig morsomme, nok mest fordi stilen i komedien synes for anstrengt: 'Ups! Husk vi skal være morsomme også i denne scene. Vi må hellere lige fylde ud med et par vittigheder og komme i tanker om endnu en Hitchcock-film, vi kan lave lidt sjov med.'
 

En dygtig psykolog

Mel Brooks spiller den dygtige psykolog Richard Thorndyke, der skal overtage ledelsen af et hospital, hvor helbredelsesprocenten er lig nul. Da Thorndyke ønsker at gøre noget ved denne statistik, griber de integrerede plejere nurse Diesel og dr. Montague ind.

Psykolog med højdeskræk
De fusker sig frem, så ganske raske "patienter" i Thorndykes øjne kommer til at ligne grøntsager, således at de ikke bliver udskrevet fra hospitalet. Herefter forsøger Diesel og Montague at udnytte Thorndykes højdeskræk i et forsøg på at få ham dræbt. Men det er ikke helt let..

Happy ending uundgåelig
I mellemtiden har Thorndyke mødt en patients datter, den blonde skønhed Victoria Brisbane, der får åbnet hans øjne for, at de snyder på hospitalet - hvilket fører til, at de kan redde hendes far fra at blive myrdet i sidste øjeblik - og til en happy ending med sød musik og lovning om et bryllup.
 

Skønne vitser

Der er gudskelov en lang række vittigheder, der er vidunderligt originale. Man klapper i hænderne af fryd over Brooks' opfindsomhed i disse scener. Men der er for langt mellem snapsene. Som "fuldblods-komedie" burde "High anxiety" ikke indeholde perioder, hvor tilskueren sidder og småkeder sig. Det er ikke desto mindre tilfældet.

God musikalsk parodi
Skuespillet er overbevisende plat, ligesom musikken er øredøvende rædselsfuld larm (hér en ret god vittighed som en parodi på alle de ofte overgearede scores til Hitchcocks film). Teknisk flot gennemarbejdet med finurlige klip og gode højdeskræks-provokationer.