Høfeber (1991)

En veloplagt satirisk film, baseret på Leif Panduros roman af samme navn fra 1975. En farverig skildring af en gruppe menneskers problematiske tilværelse, der i de fleste tilfælde er utilfredsstillet og trist.

En accepteret affære
Den velansete dommer Hans Erling Herzberg accepterer fuldstændig, at hans kone Elise har en affære med overlæge Klausen, for Klausen er jo Hans Erlings gode gamle ven.
 

Meget irriteret

Det kan gøre Elise meget irriteret. Hun søger spænding, og håber at finde den i Hans Erlings vrede og misundelse. Men den er der ikke skyggen af. Elise prøver på alle mulige måder at få Hans Erling gjort vred, og samtidig bilder hun - for spændingens skyld - sin elsker ind, at hendes mand vil slå ham ihjel med sin papirkniv.

Utrætteligt liderlig
Samtidig elsker byens enlige, forladte kvinde Lise vildt og uhæmmet med den utrætteligt liderlige fabrikant Henriksen, men hun vil ikke se ham mere og føler sig skrækkeligt forfulgt.
 

Rene afvisninger

Af og til spiller hun skak med dommeren, men nu vil hun i stedet have ham til at forføre sig. Da dommeren afviser dette, føler Lise sig også forfulgt af ham. Siden kommer hendes egen mand hjem fra en rejse, iklædt dametøj, og da den liderlige fabrikant står på lur for at voldtage det, som han tror er Lise, bliver han meget overrasket.

Gang i forviklingerne
Der er således gang i forviklingerne, og filmen tager den ene særprægede og overraskende drejning efter den anden. Flere gange ligger man flad af grin, især de par gange, hvor den skrækslagne overlæge Klausen (der hele tiden tror/håber, han har en hjernesvulst) taler i telefon med sin gamle ven dommeren (som han tror vil myrde ham). Rollen som doktor Klausen spiller Axel Strøbye overordentlig fint.

Pressen skrev:
"Panduro tabt på gulvet", "Dansk film-galskab i tableauer", "Ingen feber - meget hø", "En sexet, skæg og vellykket dansk folkekomedie", "Dåselatter uden dåse", "Skinger farce", "En meget lidt morsom farce"