Armored (2009)

Fristet over evne: En gruppe pengetransportchauffører og sikkerhedsvagter planlægger at snuppe et større millionbeløb. Men før det kan lykkes, må de overtale den nye duks på holdet – og så skal det fingerede overfald ellers falde i hak på tid... og dét skal vise sig yderst vanskeligt.

Brudte løfter
For holdets nyeste medlem vil nemlig ikke være en del af kuppet, da det står klart, at det, han blev lovet inden start, ikke holder: Nemlig at ingen kommer til skade.

Bag pansret stål
Nu låser han sig inde i en af de pansrede pengetransporter, og de andre har nu meget kort tid til at udtænke en måde at komme ind til ham og pengene på, før de næste gang skal give en status over radioen til vagtcentralen.

Solid spændingsophobning
"Armored" lægger stilrent og genreklassisk ud med en solid spændingsophobning vævet i et væg til væg-tæppe af brodne kar-klichéer. Her er Matt Dillon, Jean Reno og Laurence Fishburne bad guys, der med udsigt til millioner af dollars lige ned i foret ikke har tænkt sig at vige tilbage for hverken vold, eller sågar mord.

Mister pusten
Efter at det står klart, hvor handlingen bærer hen, mister filmen noget af pusten, men genvinder en del ved den ekkoende location. De potentielt snedige røvere kører nemlig bilerne ind i en forladt lagerhal i et større fabriksanlæg. Her er ingen radioforbindelse, og der skulle være rigtig god tid til at få pengene gemt af vejen...

Uhyggelig stemning
Langt det meste af filmen udspiller sig i dette øde fabriksområde og tilfører en vis uhyggelig stemning til et ellers helt igennem givet udfald på standardaction helt efter bogen.

På det jævne
Matt Dillon kan ikke hæve sin hovedrolleskurk over det jævne niveau, den er skrevet på. Og Jean Reno og Laurence Fishburne er stereotype skygger skåret over velkendt formel. Columbus Short har filmens mest interessante rolle – og i kvalitetstid den egentlige hovedrolle – som den gode skurk, der kommer på bedre tanker og må tænke hurtigt bag pansret stål, før de andre lykkes med at komme ind og slå ham ihjel.

Klichéer i sovs
"Armored" lægger behageligt stille ud uden overflod af filmmusik. Men i takt med de tiltagende klichéer sovses begivenhederne mere og mere ind i stemningstapet. Sjovt at det følges ad – resultatet i denne udvikling er ikke yndigt.