Joe Kidd (1972)
Hævnen er endnu engang inde i billedet, da en gruppe cowboys drager ud i den golde natur.
KLASSSISK WESTERy
"Joe Kidd" er en klassisk western, der ikke bryder med genrens forudbestemte rammer. I titelrollen ses Clint Eastwood, der er fængslet for diverse mindre lovovertrædelser. En dag kommer byens sheriff og fortæller Joe Kidd, at en rejsende, Frank Harlan, har betalt ham ud af fængslet og ønsker at møde ham på hotellet.
Guide i bjergene
Joe skynder sig over for at se, hvem den rare mand er. Manden viser sig at være knap så rar på bunden, som han er på overfladen. Han vil have Joe til at guide ham og hans mænd rundt i bjergene - i jagten på en mexicansk oprører, der truer amerikanerens mange tønder land.
Ikke venligt stemte
Først siger Joe nej, men da han erfarer, at mexicaneren har stjålet hans egen vens heste, melder han sig alligevel. Det viser sig hurtigt, at Frank Harlan og hans mænd ikke ligefrem er venlige, og de dræber mange uskyldige mexicanere på deres vej.
God strategi kræves
Ved en lille kirke tvinger Frank mexicaneren ned fra bjergene, ellers vil han skyde fem uskyldige ad gangen. Men den eftersøgte viser sig ikke, og det kræver en god strategi fra Joe Kidd at eliminere de mange skydegale amerikanere for at redde mexicanernes liv.
Ingen overraskelser
Historien forløber helt uden overraskelser, men den er samtidig tilpas underholdende og velfortalt. Fotografen Bruce Surtees, der har arbejdet meget med Clint Eastwood leverer fine totalbilleder af støvede landskaber.
Manglende sjæl
Hvad man savner i "Joe Kidd" er en mere troværdig slutning. Den bliver ganske enkelt for hurtigt og "ukoncentreret" afviklet. Ligeledes kan man efterlyse mere sjæl i historien, der som i så mange andre westerns skyder før den tænker, så at sige.
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1972, USA, Western, Dyr på film, 82 min.
Dansk titel: Joe Kidd- Clint Eastwood (Joe Kidd)
- Robert Duvall (Frank Harlan)
- John Saxon (Chama)
- Don Stroud (Lamare)
- Paul Koslo (Roy)
- Gregory Walcott (Mitchell)
- Dick Van Patten (Hotel Manager)
- John Carter (Judge)
- Chuck Hayward (Eljay)
- Joaquín Martínez (Manolo)
- Lynne Marta (Elma)
- Steve Eastin (Rider)
- Read Morgan (Cowboy)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation