Jurassic Park (1993)

    I en stor park på en sydhavsø er det lykkedes en arkæolog at genoplive fortidsøgler i fuld skala.


    KØDÆDERE I KAMP

    Sammenhængende film:
    Jurassic Park (1993)
    The Lost World: Jurassic Park (1997)
    Jurassic Park III (2001)
    Jurassic World (2015)

    Jurassic World: Fallen Kingdom (2018)

    Det skal indrømmes, at man taber både næse og mund ved synet af Steven Spielbergs computeranimerede fortidsøgler, og at man under den mest nervepirrende action sidder og bider negle på både hænder og fødder. Men herefter hører de vilde roser op, for bag filmens action- og effektmættede ydre gemmer der sig en yderst banal og egentlig temmelig plat historie.

    Vigtige udgravninger

    Arkæologerne Alan Grant og Ellie Sattlerer i filmens start midt i nogle meget betydningsfulde udgravninger, da de pludselig forstyrres af en helikopter med den noble ældre herre John Hammond om bord.

    Afsted til stillehavsø
    Han fortæller dem, at de er nødt til at følge ham til en afsides beliggende stillehavsø, for der er noget, han gerne vil vise dem. Alan og Ellie overbevises først, da Hammond betaler deres udgravninger tre år frem.
     

    Moderne professortype

    Med i helikopteren til øen sidder en trendy og moderne professortype i læderjakke, Ian Malcolm, der fyrer fikse vittigheder af og føler sig vældig sexet, samt en temmelig klodset og langt mindre trendy professor.
     

    Et storstilet projekt

    På øen introduceres Alan og Ellie for John Hammonds storstilede projekt - Jurassic Park - en forlystelsespark under udarbejdelse. Ved hjælp af harpiks-forstenede mygs indsugede dinosaurusblod, er det lykkedes Hammond at genføde de store fortidsøgler.
     

    Meget skeptisk

    Nu har han placeret dem i sin park. Det imponerer naturligvis alle forskerne, men Ian Malcolm er fra starten meget skeptisk. Hvad bliver mon ikke naturens svar på, at mennesket sådan bare uden videre genskaber dyr?

    Kødædere til kamp
    Og ganske rigtigt: På den første forprogrammerede rundtur i skinnebiler, går det hele gruelig galt. Hele systemet bryder sammen, og de kødædende kæmper går til angreb. Der er dermed en klar morale i filmen:

     

    En tung morale

    Man skal ikke manipulere med naturen, så svarer den nemlig igen! Men det er de banale temaer i "Jurassic Park", der synes endnu vigtigere. I hvert fald er de enormt grundigt behandlet og særdeles udpenslede: Alan Grant bryder sig slet ikke om børn, men i Jurassic Park konfronteres han med Hammonds to små børnebørn, der ser meget op til ham.
     

    I kampens hede

    I kampens hede glemmer Alan da også alt om sit had til børn og indtager såvel fader- som helterollen. Til Ellies store fornøjelse. Alan skal jo gerne selv have et par stykker, og helst med hende..

    Flot teknik
    "Jurassic Park" er en overvældende teknisk filmoplevelse, og man hengiver sig fuldstændig til filmens vælde. Samtidig er John Williams' ørehængende musik med til at peppe stemningen lidt op, så både sødsuppe, action og eventyr glider lidt lettere ned.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1993, USA, Eventyr, Science Fiction, Thriller, Børn på film, Dyr på film, 122 min.

    Dansk titel: Jurassic Park
    Instr: Steven Spielberg Prod: Kathleen Kennedy, Gerald R. Molen Manus: David Koepp, Michael Crichton, Malia Scotch Marmo Baseret på: roman af Michael Crichton Foto: Dean Cundey Klip: Michael Kahn, David Tanaka Mus: John Williams
    Priser
    • AA - Bedste lyd
    • AA - Bedste lydeffektsklipning
    • AA - Bedste visuelle effekter