Deepwater Horizon (2016)

Saftig, naturligt olieret, hæderligt spillet og teknisk stærk katastrofefilm baseret på virkelige begivenheder. Genreeksperten Peter Berg har her kastet sig ud på åbent hav i en ambitiøs skildring af en af historiens største oliekatastrofer.

Råt for usødet
Pakket ind i den obligatoriske kernefamiliekontekst præsenteres det meste af actionfilmen råt for usødet. Det er mændenes verden, på nær en enkelt djærv latinamerikansk (drenge)pige: Livet på boreplatformen Deepwater Horizon kræver overarm og en smule overmod.

Manglende sikkerhed
Da Mark Wahlbergs Mike og Kurt Russells Jimmy ankommer til deres tre-ugers-tørn på platformen, er det til den tvivlsomme nyhed om, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ikke er gennemført.

Svaghedstegn
Konfrontationen med den højrøvede og nedladende BP olie-chef, John Malkovichs Vidrine, kaster ikke noget af sig. Herefter varer det ikke længe, før de første alvorlige tegn på svagheder viser sig, inden det går helt galt, og platformen er tæt på at eksplodere.

Møjsommelig spændingsophobning
Filmen lykkes flot i hele anslaget og den efterfølgende meget møjsommelige spændingsophobning. Det universelle frygttema, "Langt væk hjemmefra, hvor stort set ingen kan høre dig skrige", indrammes til perfektion af det åbne havs ubegrænsede vidder.

Omhyggelig iscenesættelse
Peter Berg er en omhyggelig instruktør og har rent teknisk et fuldt ud overbevisende greb om filmen. Og så længe vi er i action-mode, er der ikke mange fingre at sætte på afviklingen af selve dramaet heller.

Holder vand!
Det er effektivt, flot, og først og fremmest nervepirrende, og filmen holder vand (!), lige til vi når det slibrige efterspil, der dypper herlighederne i olie og ruller dem i fjer. Nu skal helte og heltinder på podiet i form af navnelister og billeder med den virkelige katastrofes ofre, tilsat ekstra patriotisk musik. Og dét er vel at mærke oveni den i forvejen temmelig vamle afslutning, hvor filmen slipper actiongrebet og forsvinder ind i genforeningens tåger.

Sætter ikke form over indhold
Rimeligt nok Oscar-nomineret for bedste lydklipning og visuelle effekter – "Deepwater Horizon" er en film på indpakningens præmisser. Men den sætter ikke form over indhold, og det afstedkommer den meget høje grad af identikation og indlevelse i dramaet, også selvom den megen visuelle virak og overfloden af lyddesign og musik ind imellem tager forudsigelig overhånd.