Lawrence of Arabia (1962)

Et af filmhistoriens store mesterværker for den tålmodige tilskuer er David Leans storladne og episke fortælling fra de arabiske ørkener. Filmen maler et komplekst portræt af den gådefulde, veluddannede engelske løjtnant T. E. Lawrence, der samlede arabiske stammer i kamp mod ottomantyrkerne under Første Verdenskrig.

Indædt kamp
I en indædt kamp for at det arabiske folk ikke skal indgå som blot en ny gren i den engelske hær, kaster Lawrence sig ud i farefulde opgør som selvvalgt leder. Efter at have drevet tyrkerne på flugt ved havnebyen Aqaba, leder Lawrence sine folk ind i en brutal krig, der lige så meget drejer sig om at etablere arabisk suverænitet som at besejre tyrkerne.

Taber terræn
Når Lawrences styrker af og til taber terræn, forvandler Lawrence sig til en sadistisk morder - meget imod sin egen vilje - hans store mål bliver umuligt at nå, og han vender udmattet hjem til England.

Billedligt svulstig
"Lawrence of Arabia" er en af de billedligt mest svulstige film nogensinde, og man får så afgjort den største oplevelse ved at se den på det helt store lærred. Der vil man nok også i højere grad kunne opretholde koncentrationen i samtlige 220 minutters spilletid. Det kan godt være svært hjemme foran videoen.

Overvældende bredformat
Man får dog et udmærket indtryk af filmens overvældende bredformat. Visse scener er af helt uimodståelig storhed. De lange ørkensekvenser hægter sig fast på nethinden.
 

Stjæler billedet

Peter O'Toole leverer fantastisk skuespil - han kan jo ikke gøre for, at filmen er så lang, at man til sidst bliver træt af hans blonde fjæs. Men han stjæler også billedet i en sådan grad, at næsten ingen anden skuespiller har mulighed for at træde i karakter. Maurice Jarres iørefaldende tema hører til blandt de helt store klassikere ligesom hele filmen, og set og hørt i den restaurerede version tager "Lawrence of Arabia" sig farligt flot ud.