The Lost World: Jurassic Park (1997)

Sammenhængende film:
Jurassic Park (1993)
The Lost World: Jurassic Park (1997)
Jurassic Park III (2001)
Jurassic World (2015)

Jurassic World: Fallen Kingdom (2018)

Den uundgåelige efterfølger til Steven Spielbergs mastodont-succes "Jurassic Park" fra 1993 er blottet for nerve og overraskelse og er bare action og effekter.

Troværdige øgler?

Det er kun i perioder, at man fascineres af de storslåede effekter. Når fortidskæmperne synes troværdige på lærredet, og lyd og billede går godt i spænd, er det en synd ikke at lade sig imponere.

Noget har overlevet
Eventyret var altså ikke slut med "Jurassic Park". Der er en anden ø - hvorpå noget har overlevet. Dr. John Hammond fascineres af dette faktum og har allerede sendt eksperter til øen, før dino-kenderen Ian Malcolm kan nå at protestere.

Til modangreb
Ians kæreste Sarah Harding opholder sig allerede på øen, og Ian føler, han også må tage derned. Og så er det ellers tid til at studere og fotografere de imponerende kæmpeøgler. Men idyllen brydes, da en hel hær af jagtliderlige amerikanere ankommer til øen og ved hjælp af intensiv dyremishandling gør dinoerne vrede, så de beslutter at gå til modangreb.
 

I vanskeligheder

Det betyder selvfølgelig også, at Ian Malcolm og hans kæreste kommer i vanskeligheder og flere gange ville være døde, hvis ikke det var fordi, det ville betyde, at Steven Spielberg så ikke kunne lave en Jurassic Park III.

En sød genforening
Ved et tilfælde er Ians datter kommet med til øen (det er nemlig meningen, at far og datter skal genforenes efter nogle svære år med en mor, der ikke vil se sin mand og en datter, der ikke vil høre på sin far). For anti-racismens skyld har man sat en sort pige til at spille denne rolle.
 

Store poter

Dinosaurerne tramper med deres store poter med lethed fire mand ihjel ad gangen, alligevel lykkes det for nogle af jægerne at få et arrigt eksemplar af en kødædende dino om bord på et containerskib og fragte den til USA, hvor det er meningen, den skal fungere som turistattraktion og pengemagnet i en nyåbnet Jurassic Park.

En dino med planer
Men dinoen har andre planer. Den bryder ud af skibet, ødelægger en storby og ter sig i det hele taget tosset. Den har nemlig fået stjålet sin lille unge. Det lykkes dog amerikanerne at få bugseret dinoen om bord på skibet igen, så man kan sejle den tilbage til øen - med ungen. Moralen lyder: Vi skal lade naturen gå sin gang og bevare dino-øen i stedet for at bekæmpe den.

Endnu flere uhyrer
"The Lost World: Jurassic Park" er et glimrende eksempel på, at en efterfølger til en succes kan blive ganske mislykket. I sit forsøg på at overgå sig selv fra "Jurassic Park" har Steven Spielberg sat endnu flere uhyrer ind omgivet af endnu flere lydeffekter. Resultatet er kun skræmmende, når man tænker på, hvor mange penge filmen indtjener på verdensplan.

Kliché-bombardement
Men det allerværste ved filmen er mængden af uudholdelige amerikaner-klichéer. Ikke bare i action og spænding stortrives klichéerne, det er også slemt i de få stille sekvenser, hvor far-datter-forholdet lige skal vendes i rosenrøde/smågrå-farvetoner.
 

Studieoptagelser

Rent teknisk fascinerer "The Lost World: Jurassic Park" faktisk heller ikke noget videre. Fotograferingen i junglen er mange gange utroværdig og ligner studieoptagelser. I hvert fald opnår man aldrig at føle, at man er midt i spændingen selv.

Imponerende kæmpeøgler
De store dyr er imponerende kreeret af mestereffekt-mageren Stan Winston, men når baggrunden slører ud, og man kan se, at der er tale om miniaturefotografering, så forsvinder spændingen også her ud af scenen.