Mars Attacks! (1996)

Der er fest, farver og højt tempo i denne stjernebesatte planetkrig. Der er tale om noget særdeles alternativt, en nytolkning af marsvæsener i meget flotte, overbevisende iscenesættelser på vor Jord, nærmere bestemt i USA.

Obskurt & skævt
Instruktøren Tim Burton er jo lidt af en ekspert på området. Kunsten at skabe film, hvor det obskure og skæve blandes ind i vores dybt forankrede (og hentydningsvis ensformige) tilværelse.
 

Flyvende tallerkener på vej

Den amerikanske præsident får en dag en melding om, at flere tusinde flyvende tallerkener er på vej fra Mars mod Jorden. Det tager han meget roligt. I stedet for straks at klargøre hele atomvåbenbeholdningen, beordrer han, at marsfolkene skal modtages med rød løber og venlige formaninger.

Holder vejret
Folket har store forhåbninger om, at væsenerne fra Mars kommer som redningen på Jordens undergang, men da den ledende marsmand træder ud på den røde løber og har set sig lidt omkring, åbner den på uforklarlig vis ild mod de mange tilskuere, og amerikanerne holder forskrækket vejret.
 

En misforståelse?

Men præsidenten mener, der må være tale om en misforståelse, og han vil give væsenerne endnu en chance for at vise, at de kommer med ønsket om fred. Chancerne forspildes dog hurtigt, og amerikanerne er nødt til at svare igen.

En redningsmand
Der er således dømt krig. Uheldigvis er marsvæsenerne udstyret med langt kraftigere våben end jordboerne, og fordelingen af ofre er ulige. Det bliver alle tiders antihelt-type, den militærnægtende og langhårede knægt Richie Norris, der kommer til at redde menneskeheden fra total udslettelse ved at finde midlet, der med lethed kan dræbe enhver marsmand.

Fint skuespil
Jack Nicholson er fortrinlig som den amerikanske præsident, og i snart sagt alle roller, store som små, er der stjerneskuespillere. Glenn Close har en ubetydelig rolle som the first lady, Pierce Brosnan gør det glimrende som piberygende professor, Martin Short er fin i rollen som en af præsidentens mange hjælpere. Danny DeVito er bare med et par sekunder sammenlagt, og det er der sådan set ikke så meget ved.

Herligt humoristisk
Man føler sig fint underholdt i dette chokerende voldelige men samtidig herligt humoristiske science fiction-eventyr. Tim Burtons måde at gøre grin med folkets holdning til den voldsomt store begivenhed på er dybt original og elskværdig. Fyldt med farver, finurligheder og vildt påkostede effekter. Det har ikke været en billig affære at skildre ondsindede marsfolks invasion af Jorden.

Alt for mange gentagelser
Men hvor billederne i deres overforbrug af effekter og æstetisk komposition formår at holde grebet fast om tilskueren hele vejen igennem, er niveauet i historien dalende. Der bliver for mange gentagelser og for få overraskelser, når først den vildeste fascination har lagt sig.