The Milagro Beanfield War (1988)

Robert Redfords andet forsøg som instruktør er denne udramatiske historie om en mand, der nægter at bukke under for en mangemillionærs planer om at opføre en forlystelsespark ind over hans bønnemarker.

Ærke-amerikansk tema
Et kendt og ærke-amerikansk tema: Stolthed, en mand giver aldrig op, de store taber, den lille vinder.

Mislykket humor
Forsøgene på at anvende humor i historien mislykkes. Eksempelvis render en afdød gårdejer rundt og spiller på harmonika og giver de svage gode råd. Særpræget men særdeles malplaceret.

Opremsende sprog
Robert Redford instruerer uden struktur. Historien er ualmindelig umotiverende og haltende fortalt. "Sproget" i filmen bliver opremsende i stedet for naturligt. Småkedelige totalbilleder, et enkelt zoom og ganske almindelige klip: Redford har åbenbart ikke ønsket at eksperimentere. Har han virkelig regnet historien for at kunne stå alene?

Bedre sidste halvtime
Det går dog langsomt fremad, efterhånden som spændingen tager til. I den sidste halve time føler man sig rimelig underholdt, hvad man så sandelig ikke gør resten af tiden.

Blandede sprog
Der er samtidig mange små irritationsmomenter. Fx er det uudholdeligt, at de fleste skuespillere skal tale med dialekt, da det er en historie, der foregår i Mexico, og at de ofte veksler imellem spansk og amerikansk: Oversætter ord, indleder en sætning med "Il grande Carajas… bla bla… and I was born in the United States".