Min fynske barndom (1994)

Billedligt smuk men ret overfladisk filmatisering af komponisten Carl Nielsens barndomserindringer. Instruktør Erik Clausen er omhyggelig med teknikken: Filmens naturskønne billeder er et kapitel for sig.
 

Forårets grønne kærlighed

Her arbejdes med forårets grønne kærlighed og sommerens varme intensitet, med efterårets smukke farveveksling og sørgmodige løvfald. Lyd og billede går godt i spænd. Træernes susen og Carl Nielsens smukke musik kunne næppe passe bedre til de smukke billeder.

3 store afsnit
"Min fynske barndom" er delt hårdt og brutalt op i 3 hovedafsnit med en Carl Nielsen på henholdsvis 9, 14 og 18 år. Det kræver lidt omstillingstid at vænne sig til tre så forskellige skuespillere i den samme rolle. De ikke bare spiller forskelligt - deres udseende har heller intet til fælles.

Omhyggeligt tidsbillede
Første afsnit er en kende bedre end de to andre. Her lykkes Erik Clausen langt bedre i sin skildring af barndommen på Fyn, og tidsbilledet er omhyggeligt. Samtidig er det en uhyre sød og naturlig dreng (Morten Gundel), der spiller 9-årige Carl. Det midterste afsnit spoleres lidt af, at skuespilleren (Anders Forchhammer) har en "kartoffel i munden", men det vænner man sig overraskende hurtigt til.

Vekslende intensitet
Her er Frits Helmuth et intenst bekendtskab for både Carl og tilskueren. Når Carl for alvor er blevet moden til kærlighed og sex, er det Nikolaj Kaas' tur: I tredje afsnit møder Carl for første gang ægte kærlighed - et møde der er skildret med vekslende intensitet.
 

Store konflikter

Det er også i sidste afsnit, at alle de store konflikter udvikler sig og går komponisten på. Hans bedste ven, Siegfried, bliver taget af politiet, hans bitre bror rejser til USA, hans formodede kæreste vil ikke længere kendes ved ham.

Vekslende skuespilskvalitet
Skuespillet er et meget vekslende bekendtskab. Mange af de yngre skuespillere taler stift og umotiveret, en del voksne virker uinspirerede. Clausen har skabt et meget dansk drama, der først og fremmest vil huskes for den stærke, naturskønhed på både billed- og lydsiden.