Mississippi Burning (1988)

"Mississippi Burning" forsøger at genskabe de virkelige begivenheder fra 1964, hvor tre sorte blev myrdet af Ku Klux Klan-folk. Men instruktør Alan Parker kommer ikke i dybden, og filmen bliver løs, springende og ufokuseret.

Endnu en politimakkerfilm
I bund og grund er "Mississippi Burning" blot endnu en politimakkerfilm, hvor to FBI-mænd kæmper for samme sag og alligevel modarbejder hinanden.
 

Ude-af-kontrol-grimasser

Makkerne hedder Rupert Anderson og Alan Ward og spilles af henholdsvis Gene Hackman og Willem Dafoe. Hackman overspiller sin rolle med talrige ude-af-kontrol-grimasser, og også Dafoe synes uinspireret: En lille skoledreng med røde kinder-typen, der pludselig trækker sin revolver.

Tvivlsomme skurke
Skurkene spiller desværre også tvivlsomt, de fleste af dem for "svinsk". Rupert er den af de to FBI-folk, der går hårdest til værks. Han slår gerne på Ku Klux-klan-medlemmerne, hvor hans makker ønsker at tale sig ud af det. Når Rupert slår på de lede racister, kommer tilskueren i stemning - endelig får de sorte lidt hævn.

Udsatte familier
Ledsaget af Trevor Jones' taktfaste og monotone musik føres vi rundt imellem udsatte sorte familier, der får brændt deres gårde ned og bliver hængt eller sparket halvt ihjel. Man sidder virkelig med knyttede næver, både når KKK er i sving, fordi man hader dem, og når de bliver jaget af FBI, fordi man elsker at se racisterne lide.