Mother Night (1997)

Stemningsfuldt og begavet portræt af en amerikansk nazists lidelser efter Anden Verdenskrig. Med brillante skift mellem sort/hvid og farve og et æstetisk overblik får instruktør Keith Gordon skabt den helt rigtige dystre atmosfære.

Fortabt nazist
Nick Nolte spiller den fortabte nazist Howard Campbell, der er blevet fængslet efter krigen. I cellen bliver han sat til at skrive sine memoirer på en skrivemaskine. Memoirer der skal fungere som en slags forsvarer for ham selv i retten.

Gode undskyldninger
Og Campbell har såmænd rigeligt med gode undskyldninger, som vi ser tilbage på i lange farvelagte flashbacks. Hans liv under krigen har været præget af personlige nederlag - ikke mindst kærligheden var han meget uheldig med.
 

Alene og ulykkelig

I tiden efter krigen, inden han ender i fængslet, er han alene og ulykkelig. Ingen vil kendes ved ham, og hvis der endelig er nogen, der tager sig kærligt af ham, viser de sig oftest at være ondsindede spioner, der er kommet for at gøre ham livet endnu mere surt.

Fantastisk Nick Nolte
Nick Nolte spiller fantastisk i den svære hovedrolle. Han mestrer det grå og håbløse, udtrykker sig naturligt nedtrykt på en overbevisende sammenbøjet facon. Og i glimt lyner han af livsmod, når han for en stund tror, han har fundet sig selv igen.

Ulidelig krigsfortid
John Goodman ses i en anderledes alvorlig rolle som majoren Frank Wirtanen, der dukker op i Howards liv og gør op med den ulidelige krigsfortid. Sheryl Lee yder ikke Nick Nolte meget modspil som filmens store kvindeskikkelse, hun spiller dårligt, og hendes accent er rædselsvækkende ringe.

Personligt filmsprog
Instruktør Keith Gordon har efterhånden opbygget et personligt filmsprog, i hvert fald harmonerer "Mother Night" på mange områder med en af hans tidligere film, A Midnight Clear (1992) både i billed- og fortællevinkler.