Much Ado About Nothing (1993)

"Much Ado About Nothing" er Kenneth Branaghs anden Shakespeare-film, og efterhånden har han nærmest specialiseret sig i at filmatisere Shakespeare-skuespil. Her har han kastet sig over det letløbende - komedien. Historien er kort fortalt virkelig stor ståhej for ingenting.

Aldrig gifte og binde sig!
På Sicilien tager guvernøren af Messina, Leonato, glad imod Don Pedro og hans mænd, da de vender sejrrige hjem fra krig. Claudio, en af Don Pedros unge mænd, forelsker sig i Leonatos smukke datter Hero, mens en anden af Pedros mænd, Benedick forsøger at holde fast i sine personlige idealer om aldrig at gifte og binde sig.

Et kærlighedsspil
Det bliver dog svært, eftersom Pedro sammen med vennerne beslutter at føre Benedick sammen med den tilsvarende standhaftige kvinde Beatrice. Gennem en række ikke særlig svært gennemskuelige lokkemetoder lykkes det at få de to stædige til at fatte interesse - og sympati - for hinanden.

En tragisk skygge
Der kastes dog en tragisk skygge over al denne lykke, da Claudio foranlediges til at tro, hans kommende viv ligger i med en bøvet overvægtig. Det fører en aflysning af brylluppet med sig - og masser af sorrig. Men nu er det jo en komedie..

Dygtigt spil
Skuespil og fotografering lader intet tilbage at ønske. En hel håndfuld dygtige Hollywood-skuespillere i selskab med en tilsvarende mængde forfriskende britiske navne gør det forbløffende godt.

Thompson helt i front
Emma Thompson markerer sig helt i front med en meget stærk præstation. I en mindre birolle ses Michael Keaton i en blændende sær rolle - dejligt at se. Derimod er Keanu Reeves' optræden bleg og sparsom.
 

Taget ud af skuespillet

Dialogen er stort set taget direkte ud af Shakespeares skuespil, og man får nærmest alle disse gammeldags talemåder på hjernen. Kostumerne er flotte og tro mod Shakespeares tid. Musikken af Patrick Doyle er pompøs men ikke storslem.