Måske ku' vi (1976)

I "Måske ku' vi" følges den 15-årige Kim og dennes forholdsvis banale hverdag med alt hvad det indebærer af skole, kammeratskab, knallerter og beskidt snak om 'fingerfisse' og dén slags.

En ægte 15-årig
Med i billedet hører også en næsten kronisk sur (og ringe spillet) mor, der hele tiden kræver, at Kim vasker noget mere op. Kim er en værre dagdrømmer. Om natten drømmer han om samlejer. Om natten i lysvågen tilstand drikker han sig fuld med kammeraten og brækker sig lidt i kanterne. Sådan som det nu hører sig til for en 15-årig.

Sympatisk bankrøver
Men så sker der noget: I banken entrer en hætteklædt bankrøver (en let genkendelig Ole Ernst), og han tager Kim og den jævnaldrende Marianne med som gidsler. I landlig idyl opbygger Kim en slags venskab med den sympatiske bankrøver, men da muligheden opstår, flygter de to teenagere alligevel.

Frihed, lighed & broderskab
Men kun for at gemme sig i nogle dage i et tomt sommerhus. Marianne er en sød pige, og inden længe finder hun og Kim anledning til at udforske hinanden. En gruppe friheds-, ligheds- og broderskabssøgende unge støder til og hygger om ungdommen, mens Sebastians musik trøstesløst bekendtgør, at der ingen frihed findes.

Sjovt 70'er-billede
Filmen er et rigtig sjovt billede af 1970'erne, og det er afgjort en af filmens eneste kvaliteter. Desværre ødelægger det malplacerede kriminalindslag det ellers velmente ungdomsportræt. Karl Wagner spiller troværdigt hovedrollen som hormonomtåget teenager.