Nattens engel (1997)

Shaky González spillefilmsdebuterede med noget så alternativt som en dansk vampyrfilm. Smarte blikfang på plakater og i aviser præsenterede filmen med "Tro, håb og horror" og "Sove om dagen og spise piger om natten". Der kan næppe herske tvivl om, hvilken aldersgruppe sådanne slogans henvender sig til.

Trendy teenagegyser
"Nattens engel" placerer sig netop i bølgen af effektfulde og trendy teenagegysere, hvor hver sætning synes skræddersyet til en særlig gruppe indforståede unge, der kan grine og hyle over selv det mest banale indenfor genren.

Særlig sprogbrug
Replikkerne synes ligeledes afstemt efter en særlig sprogbrug, hvor amerikanske udtryk er i højsædet. Ord som babe og fuck spiller en forholdsvis stor rolle.
 

Imponerende rolleliste

Listen over skuespillere er meget imponerende. Skønt de største navne kun optræder i ligegyldige biroller, giver de afgjort filmen et prestigefyldt skær. Nævnes kan Thomas Eje, Nicolaj Coster Waldau, Thomas Bo Larsen, Lise-Lotte Norup og Ulrich Thomsen. I en af hovedrollerne ses som Mads den meget brugte Thomas Villum Jensen omgivet af mere ukendte navne som Maria Karlsen og Mette Louise Holland.

Farveløst manus
Fælles problem for skuespillerne er, at de har et usammenhængende og farveløst manuskript at arbejde ud fra, så alle roller synes ærlig talt uden interesse.
 

Et uhyggeligt beliggende hus

I filmens start ankommer den voksne pige Rebecca sammen med sin kæreste Mads og veninden Charlotte til et uhyggeligt beliggende gammelt hus. Huset har Rebecca arvet efter sin afdøde tante.
 

En ganske særlig gammel bog

Med sig har hun en gammel bog, der fortæller en uhyggelig historie, og de tre unge bliver hurtigt grebet af fortidens gruopvækkende blodsudgydelser. Det viser sig, at Rebecca er i familie med vampyren Rico, der ligger i en kiste nede i husets kælder.
 

Helt opslugt

Rebecca er helt opslugt af den imponerende historie, og hun giver vampyren nyt liv ved at udgyde sit eget blod på hans skelet. Imens sidder (eller ligger) kæresten og veninden ovenpå og læser op af den gamle bog, stadigt mere opskræmte.

Hidsigt larmende
De mange blodige og hidsigt larmende sekvenser, som filmen indeholder, er de tilbageblik, vi hele tiden præsenteres for, hvor vampyren Rico og hans håndlangere raserer og myrder uden nåde.

Blafrende gardiner
Når vi indimellem vender tilbage til nutiden i korte glimt, er det kun hidsige lyn og tordenskrald samt blafrende gardiner, der udgør chokeffekterne. I hvert fald lige indtil det hæsblæsende klimaks.

Ustruktureret
Det er ærgerligt, så lidt idé og struktur der er i historien. Spændingen udebliver, og man sidder tilbage med en endeløs strøm at blod, splat og larm - effekter der kan være mægtig flot og virtuost udført, men som ikke på noget tidspunkt appellerer til bifald. Undertegnede var selv med på produktionen af filmen som chauffør, statist og runner.