En sømand gaar i land (1954)

Lau Lauritzen instruerer og spiller selv sømanden Frederik Larsen i dette lidt-bedre-end-forventet-komediedrama om en nybagt alenefar og hans sømandskammerat. "Ikke et øje var tørt og ikke en lattermuskel var urørt, da en sømand gik i land," skrev en anmelder i 1954.

Tidens kønsroller
Filmen giver et fint billede af datidens kønsroller, set primært fra mandens perspektiv, og Lauritzen leverer en af sine bedre skuespillerpræstationer. Da hans Frederik Larsen går i land efter lang tid på søen, erfarer han snart, at han har fået endnu en krøltop, og at moren i mellemtiden er død af tuberkulose.

Sønnike under armen
Da sønnike passes i decideret slum af en temmelig fraværende ældre kone, vælger Frederik at tage sønnen under armen og med sig på dét sømandshjem, hvor han bor til leje. Han deler værelse med Poul Reichhardts djærve Vladimir Olsen, der nok ved, hvordan man tager sig kærligt af sådan en lille babyfyr.

Mødt af modstand
Da "parret" forsøger sig hos Mødrehjælpen, bliver de mødt af modstand og opfordret til at bortadoptere drengen – det er jo til barnets bedste! Men de kan tro nej, Frederik og Vladimir skal nok klare skærene, og måske venter en (24 år yngre) lillemor også lige om hjørnet?

Bedst i den første time
Filmen er afgjort bedst i den første times tid. Her er der god balance med vægt på alenefarproblematikken. Det er også nogenlunde fint at gøre bekendtskab med Vladimir Olsen, selvom Reichhardt overspiller karakteren besynderligt meget, med komisk lalleglæde.

Decideret farce
Desværre går der snart decideret farce i den, og filmen slutter uklædeligt overgearet og helt ude af trit med den ellers behagelige mådeholdenhed i Lauritzens spil og iscenesættelse.

Rosende anmeldelser
Samtidens anmeldere var fulde af roser: "Moralsk Farce uden Skaar i Glæden", "God Sømandskomedie", "Fuld af god Folkelighed, Lune og kvikke Replikker", "Frisk og djærv Sømandsfilm", "En herlig Landgang med Poul Reichhardt", "Godt Spil, fine Replikker og ægte Humør" og "En dansk Filmtrumf", lød det bl.a.

Begejstring over Reichhardt
De fleste var endda ovenud betagede af Reichhardts overfriske Vladimir-spil: "Poul Reichhardt i sit es", "Poul Reichhardt tager stikket hjem", "Brask og bramfri – og med et dejligt humør", "En Humørcocktail, som snurrer helt ned i Storetaeen på een!" og "En første Klasses Folkekomedie."

Bach / Beethoven
På birollesiden fornøjer man sig særligt over Ib Schønbergs høreapparatsudrustede tjener, Bach, der også lyder navnet Beethoven. Jørn Jeppesen har en relativ sjælden sympatisk rolle som pastoren, der (forståeligt nok) vrænger ved udsigten til, at barnet skal døbes Bob.

Baggårdsmusik
Sven Gyldmarks musik gør ikke meget væsen af sig, og heldigvis er filmen fritaget for sangindslag – på nær de i filmens handling udmærkede baggårdsmusiknumre, hvor Vladimir folder sig ud for at tjene en skilling.