Nobody's Fool (1994)

    Da pensionen nærmer sig, går det op for en ældre mand, at han har forsømt sin familie.


    DEN FORSØMTE FAMILIE

    Et intenst og inspirerende filmbekendtskab. En varm og livsbekræftende historie om tilværelsens små og store udfordringer helt nede på jorden. Beskrivelserne af menneskene i en lille by er oprigtige og lune.

    Forsømt familie
    Paul Newman har hovedrollen som den ældre og snart pensionsduelige Donald Sullivan, for hvem det pludselig bliver klart, at han har en familie, som han igennem mange år har forsømt. I sin forholdsvis ensomme vandring mellem skiftende løsarbejde og stilstand med tid til at pleje sit dårlige knæ, har han hidtil nydt venskabet til sin gamle husfrue Miss Beryl samt en lettere retarderet arbejdskammerat.

    En nyfundet kærlighed
    Men nu genfinder han altså sin søn, Peter, og dennes familie, der netop er ved at gå i opløsning. Den omsorg og kærlighed, han har forsømt at give sønnen, blomstrer nu rettet mod barnebarnet. Samtidig retter han sin kærlighed mod den meget yngre Toby, hvis mand er en utilregnelig horebuk og samtidig Sullivans arbejdsgiver. En mand, Sullivan elsker at hade og drive gæk med, når muligheden opstår.

    Livsbekfæftende & lunt
    Skuespillet er ligeså livsbekræftende og lunt som historien. Nogle inspirerende locations i et frostpræget landskab er med til at skabe en smuk atmosfære. "Nobody's Fool" er betagende stemningsfuld og helt nede på jorden.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1994, USA, Drama, 103 min.

    Dansk titel: Hvem er fuldkommen?
    Instr: Robert Benton Prod: Scott Rudin, Arlene Donovan Manus: Robert benton Baseret på: roman af Richard Russo Foto: John Bailey Klip: John Bloom Mus: Howard Shore
    Priser
    • AAN - Bedste skuespiller (Newman)
    • AAN - Bedste adopterede manuskript
    • BERLIN - Bedste skuespiller (Newman)
    • BERLIN-N - Guldbjørn-nominering
    • GG-N - Bedste skuespiller (Newman)