The Omen (1976)

Sammenhængende film:
The Omen (1976)
Damien: Omen II (1978)
The Final Conflict (1981)
Omen IV: The Awakening (tv) (1991)

Da ambassadøren Robert Thorn erfarer, at hans søn er dødfødt, og han ikke vil gøre sin kone ulykkelig, går han med til at adoptere en dreng, hvis mor døde samtidig med hans søn.

Fem års familieidyl
Efter fem års familieidyl begynder der at ske mærkelige ting med sønnen. En fotograf hjælper Robert med at finde ud af, at drengen er Antikrist, og at det er nødvendigt at slå ham ihjel på en helt særlig måde.

Opfindsomme vinklinger
"The Omen" er et af 1970'ernes mere hårrejsende gys. Hele tiden intens og medrivende, nærgående og meget stemningsfuld. Alle billeder er fuldendte i deres komposition, og man bliver aldrig træt af at analysere dem. Mange gange undervejs overraskes man af de opfindsomme vinklinger. Det store drama, hvor et barn bliver midtpunkt for et klamsvedt satanisk vanvid, fungerer i flere led som stærke og absurde gys, fordi ingen voksne tør være onde ved et barn.

Måske er det for sent?
Men da det kommer til det nødvendige, at Antikrist må dø, er det måske for sent. Hvem ringer kirkeklokkerne for, og hvis er de skygger, der trækkes på kirkegården en mørk nat? Bidske og måske sågar besatte rottweilere udgør i netop kirkegårdsscenen et stærkt billede på angsten for en smertefuld og langsom død.

Donners Gennembrud
Richard Donner fik sit gennembrud som instruktør med denne film, siden har han lavet økonomiske succeser i langt lettere genrer. Jerry Goldsmith vandt en Oscar for sin sataniske musik, der virkelig er medvirkende til at gøre filmen uhyggelig, selvom den svulstige besætning ind imellem stjæler billedet.