One Flew Over the Cuckoo's Nest (1975)

En af instruktør Milos Formans mest fantastiske film er dette ubeskriveligt bevægende drama med fænomenalt skuespil. Randle Patrick McMurphy bliver kaldt til samtale på sindssygehospitalet efter at have voldtaget en pige. Da han af en eller anden grund spiller mere sindssyg, end han måske i virkeligheden er, beslutter ledelsen, at han skal indlægges.

Oprør i luften
Men da Randle er den mest normale af de indlagte, føler han, det er hans pligt, at gøre de andre opmærksomme på, hvor forkert de bliver behandlet, og at han mener, de bør gøre oprør. Han gør sig gældende over for oversygeplejerske Mildred Ratched igen og igen.

Ingen kærlighed
Det lykkes rent faktisk Randle at arrangere nogle aktiviteter med patienterne uden for huset, men når de kommer tilbage, er det ikke et forstående og tolerant personale, der tager ham kærligt under armen. Randle arrangerer en fest på anstalten midt om natten, med to indbudte piger, og planlagt efterfølgende flugt, men de falder alle i søvn, og Randle bliver pågrebet. Resten af handlingen ville være synd at afsløre hér.

Utroligt stærk
"One Flew Over the Cuckoo's Nest" er utroligt stærk, og man kan slet ikke slippe filmen bagefter. Den tåler at blive set rigtig mange gange, for hver ny gang man ser den, kan man med garanti finde nye sider i historien.

Betændt historie
En af filmens absolut åbenlyse styrker er Jack Nicholson, der her præsterer det bedste, han har lært. Men også Louise Fletcher og de fleste biroller lever sig fuldt og helt ind i filmens betændtehistorie.. Filmen er for det meste meget rolig i sit billedsprog, men når Randle slår til og vil opleve noget, skifter filmen også teknisk rytme, hvilket ses tydeligst i klipningen.

Blændende
Den kliniske lysstofrørs-belysning og de hvide kitler dominerer ofte billederne, så man bagefter husker filmen som blændende i mere end én forstand.