Payback (1999)

Mel Gibson er hér virkelig pissed off og langt mere hævnlysten end i løsepengefilmen Ransom (1996).
 

"No more mister Nice Guy!"

Der er dybest set ikke nogen grund til at blive så sur og hævne sig så vildt og uhæmmet, som Gibsons Porter gør det i "Payback". Han viser ingen nåde. Han er ingen helt, han er en skurk. "No more mister Nice Guy!"

Hævn for dollars
Ikke desto mindre har Porter fået nok. Han har hidtil klaret sig til dagen og vejen som bankrøver og småforbryder, men en dag snyder både konen og vennen ham: Konen skyder ham og kører af sted med vennen og alle de penge, som de i fællesskab har snydt sig til.
 

Kun én ting i hovedet

De to skud i ryggen er dog langt fra nok til at gøre det af med Porter. Det er en af de fejlbedømmelser, som vennen Val har foretaget. Efterhånden som Porter kommer på benene igen, har han kun en ting i hovedet.

Lov & orden i uorden

Nemlig at skaffe den andel af pengeudbyttet, som vennen og konen rendte med, tilbage. Der er tale om et forholdsvis "beskedent" beløb ($70.000), men Porter vil (forbrydermiljøet til trods) forsøge at holde "lov og orden" i sin branche.
 

Systematisk og effektivt

Systematisk og effektivt går han i gang med at eliminere sine modstandere en efter en. Der er ikke nogen, der skal komme i vejen. De får én med knytnæven og/eller Magnummen. Porters ihærdighed fører ham til øverste sted i baglandet, hvor han kommer til at stå ansigt til ansigt med den hærdede Bronson.

Rendyrket underholdning
Overskurkene viser ingen sympatiske træk, så Porter motiveres kun yderligere i sin aktion. Et eksempel på at filmen virkelig kun er underholdning. Der er ingen dybere mening i historien, og man må nøjes med at læne sig tilbage og nyde den velfungerende action.
 

Ækelt voldelig

Heldigvis er skuespillet også en nydelse. Mel Gibson er ækelt voldelig uden at overspille, og Gregg Henry er strålende i rollen som Val. Det er sjovt at se Kris Kristofferson som super-skurk, og så er William Devane alle pengene værd i rollen som Carter.

På voldsklichéerne
Det er en historie, der kører på voldsklichéerne, men det er alligevel lykkedes at få så meget humor ind i billedet, at selv de mest outrerede handlinger bliver en smule morsomme.