Play Misty for Me (1971)

Efter i godt tyve år at have arbejdet sig opad som skuespiller under mange forskellige instruktører - gode som mindre gode - følte Clint Eastwood i 1971, at han havde lyst til at lave sine egne film. Og da han læste manuskriptet til "Play Misty for Me", blev han klar over, at dét var en historie, der på alle måder ville egne sig til hans instruktørdebut.

Urklassisk thriller
Filmen er en helt klassisk opbygget thriller. Eastwood selv spiller hovedrollen som den berømte pladevender, Dave Garland, der hver aften præsenterer fem timers musik ledsaget af digte og lidt small talk i radioen.
 

En hemmelig beundrer

En hemmelig kvindelig beundrer ringer hver aften til ham og beder ham spille nummeret "Misty". På stambaren møder Dave senere denne kvinde, Evelyn, der virker meget tiltalende og som får lokket ham med hjem.

Et engangsknald?
Dave ser kun Evelyn som et engangsknald, men Evelyn vil noget andet og mere. Nu begynder hun at opsøge ham privat og trænger sig i det hele taget ind på livet af ham. Dave gør alt for at afvise hende, men det fører kun det modsatte med sig. Evelyn forstår ikke fornuft - hun er mentalt ude af balance, faktisk rablende vanvittig.

Gal kvinde med køkkenkniv
Samtidig forsøger Dave at genopbygge et gammelt kærlighedsforhold til blondinen Tobie, hvilket til dels umuliggøres af Evelyns sabotage. Snart tager Evelyn mere håndfaste metoder i brug. Hun får lavet en kopi af nøglen til Daves hoveddør, og udstyret med en køkkenkniv er hun parat til gøre det af med både Dave og Tobie!

Banalt
"Play Misty for Me" er en hele vejen igennem banal thriller med alle forudsigelige ingredienser. Desværre er plottet meget svagt, og filmen synes aldrig at finde en reel klangbund.
 

Ujævn skildring

Forholdet mellem Dave og Evelyn er særpræget men ujævnt skildret. Denne utilregnelige kvinde spiller en meget stor rolle i historien, men i stedet for at virke skræmmende forekommer hun urkomisk i sit overspillede vanvid.

Kvindeligt overspil
Som den jordnære kvinde, Tobie, ses Donna Mills, og også hun overspiller nærmest sin totalt rene uskyld. Clint Eastwood selv spiller sin rolle udmærket, men man kan ikke komme udenom, at hans instruktørdebut er en tynd kop te, selvom den har væsentlige tekniske kvaliteter.

"Fatal Attraction"
Det er i øvrigt ikke svært at få øje på, hvor manuskriptforfatterne til Fatal Attraction (1987) har hentet deres inspiration, hvilket de også overfor Clint Eastwood har tilstået og givet ham en øl for.