The Other Guys (2010)

Veloplagt politikomedie med overstadig slagside: "The Other Guys" kan noget med komikken og udnytter i særlig grad fint Will Ferrells komiske talent.

Morsomt anslag
Poltimakkerne Allen og Terry kommer aldrig rigtig på gaden. Det har politikorpset anderledes udadvendte og veltrænede mænd til, hvilket vi præsenteres for i filmens hektisk morsomme anslag.

Kejtede betjente
Men efter nogle dramatiske episoder kommer de to kejtede betjente alligevel snart ud i det virkelige politiliv og kan med lidt held måske endda gøre sig positivt bemærkede over for kaptajnen.

Bedst i første halvdel
Som man så ofte oplever det med amerikanske komedier, fungerer også "The Other Guys" bedst i første halvdel. Her er der i særlig grad saft i den omfattende voksenmobning, som Allen og Terry må lægge ryg til på arbejde.

Ikke uden komisk tæft
Samtidig er samspillet mellem Will Ferrell og Mark Wahlberg ikke uden komisk tæft – i hvert fald så længe, de blot sidder på kontoret med papirnusseriet og finder sig i de mange verbalt nedladende tæsk fra de hårde gutter på politistationen.

Uligevægtig action
Siden tager en uligevægtig action over i filmen og parkerer humoren noget, eller forfalder i hvert fald til den mere fladpandede og mindre nuancerede af slagsen. Fx taber man den ellers fint etablerede Ferrell-har-lækker-kvinde-tække på gulvet, en detalje, der ellers var et sprødt mysterium for folk omkring den kiksede Ferrells dagligdag.

Tomme tønder buldrer mest
Der sker altså noget med tempoet i filmen, der ikke er udelt klædeligt. Fra den herligt nuancerede humor bliver filmen mere en actionkomedie udi tomme tønder buldrer mest, og det er bestemt ikke en helhedsfilmoplevelse i balance.

Kikset musiksmag
Helt forventeligt er filmen underkastet en hel del underlægningsmusik. Stærkest og sjovest står de popsange, som optræder i filmens handling og som er en del af Ferrells karakters musiksmag.