The Prince of Tides (1991)

Barbra Streisands anden film som instruktør er dette bittersøde melodrama om tungsindige menneskers kærligheds- og familieliv.
 

Ud af depression

Streisand selv spiller den dygtige og velhavende psykolog, Susan Lowenstein, der har sat sig for at hjælpe en kvinde ved navn Savannah Wingo ud af dén dybe depression, hun efter et selvmordsforsøg befinder sig i. Men for at komme helt i dybden i sine analyser, har Lowenstein brug for hjælp til at bore i Savannahs fortid.
 

Brormand på banen

Hér kommer Ned Noltes Tom Wingo ind i billedet. Tom Wingo er Savannahs bror. Han er vokset op sammen med hende i sydstaterne og ved nøjagtig, hvad der kan være årsagen til søsterens elendighed.

Udpskuleret psykolog
Men i starten er han bestemt ikke meget for at tale med dr. Lowenstein. Det ligger ikke til hans natur at tale om tingene. Men Lowenstein er en tålmodig, erfaren og udspekuleret psykolog, og ved hjælp af sin mægtige udstråling får hun ledt Tom ud af hemmelighedskræmmeriet og ind i en forløsende verden, hvor han tør betro sig.
 

Puslespillet svært at lægge

Tom forelsker sig ovenikøbet i Lowenstein og åbner sig mere og mere for hende. En særlig traumatisk oplevelse fra barndommen dukker pludselig op til overfladen og får puslespillet til lettere at gå op, samtidig med at det knytter Tom og Lowenstein tættere sammen.
 

Problemer med konen

Hjemme sydpå har Tom problemer med sin kone, Sallie, fordi han længe har været åndsfraværende og afvisende. Og da det viser sig, at Lowensteins mand er et selvisk, slesk og på alle måder usselt fremstillet fjols, får kærligheden mellem Tom og psykologen frie tøjler.

Næsvis & afvisende
På "bedste" amerikaner-vis bliver Tom sat til at træne Lowensteins søn i fodbold. En søn, der først er næsvis og afvisende, men siden bliver nødt til - med bøjet nakke - at give sin kommende træner en gemen undskyldning for sin ubehøvlethed. Og han bliver egentlig ret god til at spille fodbold!
 

Fine tilbageblik

Barbra Streisands brug af klip i tid fungerer egentlig ganske udmærket. I talrige tilbageblik bliver tilskueren bekendt med Toms og Savannahs traumatiske barndom. En forfærdelig mor og en voldelig far beskrives med fuld usympatisk skrue, ofte ledsaget af kvælende dramatisk musik.

Kælent & dukkehussødt
Det er ikke det lidt for kælne og over-dukkehussøde ved skuespilleren Barbra Streisand, der generer mest i filmoplevelsen, men derimod hendes kælne og dukkehussøde behandling af historien som instruktør. Der er rigtig meget stof i historien, men Streisand vælger at frasortere potentielt sprængfarlige sidehistorier til fordel for suppet romantik.

Stærk Nick Nolte
Gudskelov er Nick Nolte en vidunderlig oplevelse i den Oscar-nominerede rolle. Han udtrykker meget troværdigt mange forskellige følelser: Vrede, irritation, fortvivlelse, sorg, kærlighed, had og glæde.

Mangler modspil

Men han mangler ordentligt modspil i Barbra Streisand. Hun er dog langt fra uudholdelig, og somme tider endog sympatisk. Det er historien i historien, der griber tilskueren og ikke den uundgåelige romance, og Streisand kunne med stor fordel have lagt endnu mere vægt på det psykologisk uforudsigelige.