Rambling Rose (1991)

Særpræget og medrivende amerikansk drama, der i sit nøjagtige og smukke tidsbillede og med et troværdigt, varmblodet skuespil er interessant og finurligt fra starten.
 

Afsporet tjenestepige

Laura Dern spiller den lidt afsporede tjenestepige Rose, der i 1935 havner i den pligtopfyldende og "rene" kernefamilie, Hillyer. Rose bliver hurtigt som et familiemedlem, og alle elsker hinanden højt og inderligt.

En forbudt forelskelse
Men det viser sig, at Rose har forelsket sig i kernefamiliens far, og hun kaster sig ublufærdigt i hans arme og beder om et kys. Kysset får hun, men hun er så desperat efter sex, at hun, da familiens 13-årige søn Buddy meget nysgerrigt piller ved hende, lader ham føre hende i ekstase.
 

Dårlig samvittighed

Hvilket hun får meget dårlig samvittighed over bagefter. Rose har generelt et abnormt behov for sex, så hun begynder at vrikke rundt i byen for at få scoret nogle mænd, som hun så kan hygge sig med hjemme hos Hillyer-familien.

En menneskeklog dame
Moderen i huset, en menneskeklog, moden dame med hørebesvær forstår som den eneste Roses situation, og hun holder hånden over sin reservedatter, når Roses sex-galskab begynder at tage overhånd, og faderen helst så, hun pakkede og rejste.

Tiltalende drama
"Rambling Rose" er et tiltalende drama, der med følt psykologisk kærlighedsstemning river tilskueren med igennem tykt og tyndt med familien Hillyer.

Farverig præstation
Laura Derns præstation er farverig, præcis og tilpas konfus. Robert Duvall og Lukas Haas er begge vidunderlige, Duvall med sine erfarne, varme, faste øjne og en imødekommende sjæl, Haas med et sæt udforskende, interesserede og frække øjne og en ligeså imødekommende sjæl. Smukt fotograferet on location og med en relativt enkel musik af Elmer Bernstein, der dog i filmens slutning helt burde have været udeladt.

Dominerende slut-musik
I en i forvejen lidt for malplaceret, halvvammel og overraskende pludselig slutning, synes denne Hollywood-musik nemlig alt for dominerende.