Runaway Bride (1999)

Hvis man tror, at "Runaway Bride" er en slags to’er til Pretty Woman (1990), så kan man godt tro om igen. De to film har ikke meget til fælles, og det, der adskiller dem mest, er kvalitetsniveauet. Her står "Pretty Woman" afgjort som den bedste af de to.

Suppesødme
I det hele taget er "Runaway Bride" en stor skuffelse. Man får ikke meget andet med hjem end en suppesød smag i munden. Historien er vag og forudsigelig og rummer alt for mange irriterende klichéer - og så er skuespillet endnu en af filmens mange svage sider.
 

En udsædvanlig kvinde

Storbyjournalisten Ike skriver en daglig klumme i USA Today, men han er efterhånden begyndt at trætte læserne, så han ønsker brændende en god og dramatisk historie. Ved et tilfælde får han nys om en usædvanlig kvinde ude på landet, der efter sigende er stukket af fra ikke mindre end tre af sine egne bryllupper.

Fyret af ekskonen
Baseret på halve rygter skriver Ike sin klumme om The Runaway Bride, men det skulle han ikke have gjort. Fra kvinden kommer prompte en klage, og så bliver Ike fyret (af ekskonen, der er hans chef...)
 

Lader sig ikke slå ud

Men Ike lader sig ikke slå ud. Han tager kampen op og opsøger pigen på landet for at komme til bunds i sagen. Snart står han ansigt til ansigt med den fingernemme Maggie, og nu indleder han en større undersøgelse.

Overspillet sarkasme
Med en meget overspillet sarkasme vrider Ike nu oplysninger ud om Maggie. Han opsøger hendes familie, hendes kommende mand - han bliver ven med hele byen. Naturligvis til Maggies store fortrydelse. Men hun kan ikke stoppe ham, og Ike er meget vedholdende.

Feminine rumpevrik
Da der er gået nogle dage på denne måde, vælger Maggie at skifte taktik og gå over i fjendens lejr. Vildt overdrevet i sin femininitet vrikker, vrider og vender Maggie sig rundt i forsøget på at tækkes den udspekulerede journalist. Og det er ikke svært at gætte, hvor historien nu bærer hen..
 

Få gode øjeblikke

Filmen har et par enkelte gode øjeblikke, men som nævnt er begge hovedrolleindehavere på et sidespor med fatalt overspil, som i visse scener næsten ikke er til at holde ud.
 

"Charmerende feminin"

Værst er Julia Roberts, når hun med "charmerende feminin" mimik og tilsvarende kropsbevægelser forsøger at gøre indtryk. Richard Gere er sådan set fair nok det meste af tiden, men Ikes sarkasme virker ualmindelig utiltalende.

Håbløse humor-forsøg
I birollerne ses håbløse forsøg på at tilføre filmen tiltrængt humor. Joan Cusack er katastrofal som den over-amerikanske veninde, og for gud ved hvilken gang medvirker en pervers bedstemor, der hele tiden udtaler sig om sex og stramme røve.
 

Der koges suppe

Efter godt en time har man fået nok. Historien er færdig, og man har morderlig lyst til at gå hjem. Men der skal koges suppe i hele tre kvarter mere, oven i købet med en ekstra-vamler af en "epilog", før man kan få lov at blive fri.