Schindler's List (1993)

Steven Spielberg har med "Schindler’s List" skabte her sin egen personlige karrieres højdepunkt. Der hersker i "Schindler's List" en nærved konstant gribende stemning, og de syv Oscars, filmen blev tildelt, er fuldt fortjente.

Målrettet forretningsmand
Liam Neeson har sit livs rolle som Oskar Schindler, den målrettede og velhavende tyske forretningsmand, der er medlem af nazi-partiet, men som ikke viser megen tillid til de nazistiske synspunkter. Han etablerer "Deutsche Emailenwaren Fabrik", der beskæftiger dødsdømte jøder. Indtil en dag også disse jøder bliver kaldt i kz-lejr, og Schindler må se sin fabrik lukket.
 

Sætter livet på spil

Nu sætter han alt ind på at redde 1100 jøder, mange af dem folk, der tidligere arbejdede på hans fabrik. Han bruger alle sine kontakter (og kontanter) og sætter sit eget liv på spil for at få reddet alle disse mennesker fra døden.

Flot håndværk
Hele vejen igennem er filmen domineret af blændende skuespil og veludviklet æstetiseret filmhåndværk. Ethvert billede er gennemarbejdet i alle indstillinger, lyssætning, scenografi og klipning. Nydelsen bliver væsentligt forstærket af det sort/hvide virkemiddel, der fungerer som en dyster påmindelse om den virkelige histories mørke.

Enorm magtrus
Schindler finder billig arbejdskraft i tvangsudskrevne jødiske arbejdere, og først da krigen for alvor begynder at rase, får han øjnene op for det mareridt, der venter alle jøder, og han griber ind med den undskyldning, at han mister penge, og at disse jøder er hans arbejdskraft. En ting, nazisterne ikke har svært ved at leve sig ind i deres enorme magtrus.

Ikke helt tæt på
Spielber viser mange blodige og krænkende hændelser, men ikke for mange. Filmen er langt fra en voldsfilm, ikke udelukkende en film om jødeudryddelsen, og den går derfor ikke helt tæt på masseudrydelsen - gaskamrene og krematorierne vises kun i en "bisætning".
 

Schindlers vilje

Man bliver rørt over Oskar Schindlers vilje. Han vil redde "sine" jøder, og han gør det også, selvom der er mange forhindringer på vejen. Klumpen i halsen svulmer op hen imod slutningen, hvor det sørgelige dominerer.
 

Situationsfornemmelse?

I filmens sidste minutter ser vi Schindlers jøder af i dag gå forbi hans grav og alle lægge en lille sten på hans gravsten: Måske ikke den allerfineste situationsfornemmelse for besøgelsestid i en i forvejen meget lang film.

Splittet kommandant
Ralph Fiennes yder også meget for filmen. Han er både grusom og hærget i rollen som den dræbe-liderlige Herr Kommandant. Det er tydeligt at se, at han på én gang nyder og hader krigen af hele sit hjerte, og han har svært ved at finde ud af, om han skal hade eller elske jøderne, om han skal kæmpe for eller imod dem. Alligevel bliver det altid hans nazistiske hjernehalvdel, der overtager herredømmet og slår til på de mest brutale måder.

Undertrykt og angst
I rollen som bogholderen Itzhak Stern ses Ben Kingsley, der spiller med en dyb indlevelse og en klar udstråling af undertrykthed og angst, kombineret med had. Han indser, at Schindler er kærlighedens mand, og gennem det meste af filmen er Stern hans kontaktperson og medhjælper, når jøder skal opsøges og reddes fra døden. Resten af rollerne i filmen er biroller, men mange af dem har stor betydning for filmen. Selv statisterne, og dem er der mange tusinde af.

Stærk film
Spielberg har uden tvivl sat et pænt hak i filmhistorien med denne kompositorisk sublime og stort set hele vejen igennem stærke film om en af historiens største menneskelige tragedier.

Ørehænger-musik
Musikken af John Williams hører til blandt hans hidtil bedste scores og kan med fordel høres isoleret. Men for filmoplevelsen gør de søde toner ofte en bjørnetjeneste; en af Spielbergs begrænsninger og svagheder. Hovedtemaet er siden blevet en ørehænger.