Shadowlands (1993)

Et overflødighedshorn af smukke billeder, der i en rørende historie vækkes til live af følt skuespil: På mange måder er der tale om et urklassisk britisk kærlighedsdrama.

Naturskønhed
Først og fremmest er de idylliske omgivelser - en overvældende strøm af naturskønhed - et ofte benyttet virkemiddel i især britiske kærlighedsfilm. Men er der nu også tale om en regulær kærlighedsfilm? Egentlig ikke.

Platonisk venskab
"Shadowlands" er en helhjertet, medrivende skildring af en ældre forfatters møde med en noget yngre forfatterspire. Den ældre forfatter Jack Lewis spilles forbilledligt af Anthony Hopkins. Lewis falder straks for den smukke og naturlige pige, Joy Gresham, og det er deres platoniske forhold, som filmen drejer sig om.

To grundstemninger
Filmen er opdelt i to forskellige stemninger: Først en glad og munter time, hvor venskabet bygges op. Herefter en nedtrykt, sørgelig og alligevel livsbekræftende del, hvor en pludselig udvikling sætter livet i et helt andet perspektiv.

Billedpoesi
For at Joy kunne blive i Storbritannien, giftede Jack sig med hende proforma. Men nu går det op for ham, at han elsker hende meget højt, og han ønsker at blive rigtig gift. Herefter følger vi de to i en tårevædet afsked, der dog i kraft af smuk billedpoesi og lærerige, kloge ord fra den ældre forfatters mund kun sjældent bliver for sentimental.

Smukt samspil
"Shadowlands" rummer den nødvendige intensitet i samspillet mellem natur og menneskeligt drama. I de bedste scener er sammensmeltningen den rene skønsang; uden at der er tale om et glansbillede.