Slip hestene løs (2000)
En vinduespudser med en broget omgangskreds forelsker sig i en uligevægtig ung kvinde, hvis søn sultent søger en faderfigur.
FIN SAMFUNDSKARAKTERISTIK
Erik Clausen rammer hér plet i sin samfunds- og samtidskritiske karakteristik af et nutidigt københavnermiljø.
Solo-vinduespudser
Clausen spiller selv hovedrollen som vinduespudseren Bent A. Pedersen. Hans lille enmandsfirma går rigtig godt, eneste administrative hjælp får Bent af sin gamle kammerat (spillet af Elith "Nulle" Nykjær). Ind imellem besøger han sin forkvaklede og fobiske kone og deres fælles tilbagestående (og arbejdsløse) søn.
En tilfældig hændelse
En tilfældig hændelse bringer Bent i kontakt med en væsentlig yngre kvinde. Hendes søn har kørt Bents sidespejl af, og nu tropper Bent op og kræver erstatning. Senere fortryder han dog, at han var så fedtet, og han tropper atter op - til kvindens store fortrydelse. Inden længe begynder venskabet dog at tage form, især mellem Bent og knægten.
Herligt clausen’sk
"Slip hestene løs" rummer al den herlige clausen'ske humor, man kan ønske sig. Mange gange rammes der plet i den vittige dialog. Filmen er dog ligeså alvorlig, som den er munter. I historiens kerne fylder en tung tristesse lidt for meget, men alt i alt supplerer sorrig og glæde fint hinanden.
Skønt skuespil
Skuespillet er skønt. Erik Clausen er, som vi kender ham: Københavnsk, ucensureret og bramfri. Marianne Frost er fin som den frustrerede kvinde. Ricky Vends er et fund i rollen som knægten Kevin - virkelig velspillende og sød. I mindre roller lyser især Elith "Nulle" Nykjær og Bjarne Hernriksen op.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2000, Danmark, Drama, Børn på film, Romantik, 102 min.
Dansk titel: Slip hestene løs- Christina Haagensen (Kvinde)
- Erik Clausen (Bent A. Pedersen)
- Marianne Frost (Kevins Mor)
- Ricky Vends (Kevin)
- Elith "Nulle" Nykjær (Sigfred)
- Bjarne Henriksen (Arne)
- Morten Suurballe (Vibekes eksmand)
- Helene Egelund (Eksmands nye kone)
- Klaus Bondam (Advokat)
- Robert Reinhold (Boksetræner)
- Marek Magierecki
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- RB-N - Bedste film
- RB-N - Bedste skuespillerinde (Frost)