State of Grace (1990)
En undercover-betjent forklædt som narkoboss går i dybden blandt narkohandlerne.
ET HÆRGET MILJØ
En voldsomt indadvendt miljøbeskrivelse, hvor stoffer, alkohol, vold og mord er en del af hverdagen. De særprægede opening credits er sammen med Ennio Morricones utraditionelle musik med til tidligt at vække nysgerrigheden hos tilskueren.
Undercover-betjent
Sean Penn spiller den splittede Terry Noonan, der vender tilbage til sin barndoms bydel i New York, der nu kontrolleres af koldblodige gangstere. Udadtil er Terry selv en gangster, og tilskueren får i filmens begyndelse indtryk af, at han er en kold skid, men under læderjakken er han en undercover-betjent, der forsøger at forhindre top-gangsterne i at myrde og ødelægge.
Traumatisk oplevelse
Det er udmærket skildret, da Terry vender tilbage og møder sine barndomsvenner, bl.a. Jackie, hvis grænsepsykose og voldsomme alkoholforbrug fortolkes stærkt af Gary Oldman. Det meste af filmen følger vi de to venners færd rundt i New York, deres sammenstød med gangsterbosser og den traumatiske oplevelse, da en ven bliver myrdet på brutal vis, blot fordi han skylder penge. Terrys dobbeltliv åbner muligheder for ubemærket at komme ind i gangsternes inderkreds, og han begynder at mistænke Jackies bror Frankie for at stå bag mordet.
Koldblodigt mord
Siden bliver Frankie beordret til at dræbe sin egen bror, hvilket han udfører på brutal, koldblodig vis, næsten foran øjnene af en skjult Terry. Nu er det Terrys mission at få hævn, og herefter vatter filmen lidt ud, intensiteten aftager, og retfærdigheden sker på forudsigelig vis fyldest.
Hævet over middel
En række rigtig flotte skuespillerpræstationer er med til at hæve "State of Grace" over middel. Der er gode navne i næsten alle roller, bemærk især R. D. Call i birollen som Ed Harris' højre hånd, Nicholson: Han skyder uden at tænke, og skal lige have sig en håndfuld peanuts bagefter.
Teknisk dygtigt
Filmen er for det meste underholdende, ikke mindst takket være Phil Joanous teknisk dygtige behandling af historien - en dvælende, fortættet fortælleteknik. Filmens slutning er desværre ringe, og oven i købet i super slow motion.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1990, USA, Storbritannien, Krimi, Action, Drama, 130 min.
Dansk titel: Nattens engle- Sean Penn (Terry)
- Gary Oldman (Jackie)
- Ed Harris (Frankie)
- John Turturro (Nick)
- John C. Reilly (Stevie)
- Burgess Meredith (Finn)
- Robin Wright (Kathleen Flannery)
- R.D. Call (Pat Nicholson)
- Deirdre O'Connell (Irene)
- Marco St. John (Jimmy Cavallo)
- Johnny Williams (Borelli's Man)
- Jack Wallace (Matty's Bartender)
- James Russo (DeMarco)
- Vincent Pastore (Borelli's Man)
- Vincent Guastaferro (Borelli's Man)
- Timothy Klein (Bar Customer)
- John Roselius (Borelli's Man)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation