Stormy Monday (1988)
En forelskelse får svære betingelser på en stormomsust bar i England.
RODET OG HALVHJERTET
Man har svært ved at forelske sig stormfuldt i Mike Figgis' "Stormy Monday", en rodet romantisk kriminalfilm, der udvikler sig lidt som vinden blæser.
Polsk-norsk-britisk forelskelse
Den polsk-norsk-amerikanske bartenderpige Kate forelsker sig i den flotte britiske fyr Brendan, der gør rent hos den succesfulde klubejer, Finney. Heldigvis er forelskelsen gensidig: En romance er under optakt. Men der er problemer i kølvandet.
Grumme bamænd
Nogle grumme bagmænd fra USA benytter en stort anlagt "amerikansk uge" til at gøre et hæsblæsende forsøg på at erobre Finneys bar - med vold og magt. Hvad det så end skal gøre godt for? Brendan og Kate bliver ufrivilligt involveret i dette voldelige spil.
Formildende omstændigheder
Hvad laver sangeren Sting som skuespiller? Og hvad vil denne film egentlig frem til? Ganske vist har den sine øjeblikke: Et polsk freestyle-jazzband udgør den humoristiske del, et par rimelige skuespillerpræstationer fra både Griffith og Bean udgør en anden formildende omstændighed. Tommy Lee Jones har en overfladisk og uinteressant rolle som en slags gangster på afveje.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1988, Storbritannien, USA, Krimi, Drama, Musik, 93 min.
Dansk titel: Stormfuld mandag- Melanie Griffith (Kate)
- Sean Bean (Brendan)
- Tommy Lee Jones (Cosmo)
- James Cosmo (Tony)
- Alison Steadman (Mayor)
- Sting (Finney)
- Richard Hawley (Weegee's Messenger)
- Peter Marshall (Chief Constable)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation