The Talented Mr. Ripley (1999)

Efter en stilfuld og jævnt lovende første time, går der "gængs thriller" i historien: Spændingen stiger og stiger, afsløringerne trækkes ud i en uendelig pine. Det føles lidt som underholdning for enhver pris, selvom man godt fornemmer de alternative muligheder, historien rummer.

Utroværdig hovedrollefigur
Væsentligt for helhedsopfattelsen er det, at hovedrollefiguren Tom Ripley aldrig kommer til at virke troværdig - og med ham dumper historien i samme problem. Til gengæld kan man glæde sig over det høje tekniske niveau, filmen byder på. Her er der lagt vægt på at skabe et visuelt udstyrsstykke.

Store armbevægelser

Fotograferingen er svulstig og med store armbevægelser. Klipningen er et kapitel for sig, der i sig selv udgør stor underholdningsværdi. Bemærk især filmens anslag, hvis stykvise overtoninger imponerer.
 

En rejse til Italien

Matt Damons Tom Ripley bliver af en rig knægts far i 1958 opfordret til at rejse til Italien. Der fjæler knægten Dickie Greenleaf sig nemlig i en så løssluppen grad, at det går faderen på nerverne.

Et paradis
Tom tager straks af sted, men opgaven skal hurtigt vise sig at være uløselig. For det første fordi, Dickie ikke under nogen omstændigheder vil forlade sit personlige Italiens-paradis, hvor han er ven med alle, for det andet fordi Tom selv er faldet pladask for den uforpligtende og afslappede tilværelse i Europa.

Ven med alle
Snart er Tom ven med Dickie, og er man først det, er man også ven med hele Dickies italienske venneslæng og - ikke mindst - kæresten Marge. Dickie har en evne til at blive gode venner med alle, men er der nu den dybde og følelse i venskabet, som Tom søger?
 

Et usundt venskab

Tom er betaget af Dickie og hans levemands-livsstil, og han lever sig ind i Dickies verden på en måde, der i længden ikke er sund. Tom har misforstået venskabet og bliver uvenner med Dickie. Dét dobbeltspil, Tom så virtuost udfører, får han i særdeleshed brug for, nu da han selv må søge lykken i rigmandsmiljøet. Koste hvad det vil.

Rutinepræget spil
Matt Damon spiller trods sin unge alder lettere rutinepræget. Rollen er dybt usympatisk, og man kan hverken falde for Tom Ripley eller afsky ham. Ingen identifikation overhovedet. Jude Law lyser op i fuldt charmeregister, mens de kvindelige islæt Gwyneth Paltrow og Cate Blanchett (som Meredith) synes noget tilbagetrukne og krukkede. Gabriel Yareds musik er ind imellem meget smuk.