Terminator 2: Judgment Day (1991)

Sammenhængende film:
The Terminator (1984)
Terminator 2: Judgment Day (1991)
Terminator 3: Rise of the Machines (2003)
Terminator Salvation (2009)
Terminator Genisys (2015)

Terminator: Dark Fate (2019)

Den ukronede konge over action- og science fiction-film er uden tvivl James Cameron, der her både har produceret, instrueret og skrevet manuskriptet. I en film med et intensitetsniveau på 99.98 % er det svært at blive distraheret. Man sidder fastklistret i samtlige minutter.

Teknisk revolutionerende
"Terminator 2" er en sublim film, der på det tekniske område er revolutionerende og fantastisk. Fra start til slut er filmen sprængfyldt med højklasses action, med alt hvad det indebærer af stunts, special effects og spektakulære lydeffekter.

Imponerende effekter

Men man opdager snart, at filmen er meget mere end det. Filmen rummer så gode visuelle effekter, at man må holde fast i armlænet for ikke at trille på gulvet af begejstring. Handlingen kører perfekt uden tøven eller sidespring. Der bliver gået til makronerne, lige på og hårdt, og man har svært ved at få vejret i lange, intense sekvenser.
 

Maskine med tænkende computer

Engang ude i fremtiden, ca. år 2029, har John Connor, en 14-årig dreng, programmeret en Terminator til at komme og frelse sig i fortiden (år 1991). Årsagen er, at en anden langt mere avanceret Terminator, model T-1000 er på mission på Jorden for at dræbe John. Terminator er således Johns beskytter - en maskine med tænkende computer og levende væv uden på metalskelettet.

Skurk af flydende metal
T-1000 består af flydende metal, og kan stort set komme levende fra enhver ellers dødbringende situation. Derfor udgør den en stor fare for både John, men også for The Terminator. Samtidig flygter Johns mor fra fængslet, og hun finder sammen med John og hans beskytter.
 

Ideel Schwarzenegger-rolle

Schwarzenegger er ideel i denne sammenbidte, hårdkogte rolle, der både indeholder action, vold og humor. Når man har set ham i komedier som Twins (1988), får man lettere øje på hans evner i den humoristiske retning.

"I need a vacation"
I filmens slutning præsenteres vi for den morsomste bemærkning: Schwarzenegger er halvt smadret af T-1000, og da modstanderen endelig er udryddet, siger han prustende: "I need a vacation". Det er morsomt nok i sig selv, men at forestille sig, at det bliver sagt af en computerrobot gør det blot endnu mere absurd.
 

Cameron i topform

James Cameron viser sig fra sin absolut bedste side. Alt i denne film er fejlfrit stillet op, og der er tydeligvis ikke sparet på noget. Det skal der heller ikke i en produktion som denne.

Stilrent
Analyserer man et billedes komposition et tilfældigt sted i filmen, vil man opdage, at alt er meget stilrent. Kameraet er næsten hele tiden i bevægelse. Også i filmens rolige sekvenser er der gang i langsomme panoreringer eller trackings. Hold øje med følgende sekvenser: Lastbilsjagten gennem en udtørret kloakskakt (eller hvad det er), her præsenteres man for verdensklasses actionfilmkunst.

Jordens undergang
Ligeledes er Sarahs drøm om Jordens endeligt et studie i special effects og computermanipulering. Samtidig er denne drøm meget virkelighedsnær. Det er nok sådan, de fleste forestiller sig Jordens undergang, når engang drivhuseffekten koger over.
 

Gåsehud og kuldegysning

Det er gåsehud og kuldegysning med eftertryk! Observér desuden den voldsomme jagt gennem motorvejsnettet i mørke. Efter denne jagt kommer filmens klimaks, der varer lige til den oprigtigt talt rørende slutning.

En genforening
Det er nemt at se bort fra de ca. 0.2 % af filmen, hvor det koger over med "I love you". Det er en meget kort scene, og egentlig falder den mere naturligt end i så mange andre amerikanske film, fordi der er tale om en længe ventet genforening mellem mor og søn.

Inspirerende vinklinger
Adam Greenbergs fotografering er i særklasse smuk og særpræget med mange spændende og inspirerende vinklinger og perspektiveringer, ligesom Brad Fiedels musik er genialt tilpasset en film af denne kaliber.
 

Pressede situationer

Sarah Connor spilles udmærket af Linda Hamilton, mens John spilles af en lidt for billedskøn Edward Furlong. Samtidig er hans overgangsvræl i pressede situationer i længden lidt nervepirrende.
 

Et legeme af flydende metal

T-1000 spilles næsten dialogløst af Robert Patrick, og han gør det mere end almindelig godt. Man kan så selvfølgelig sige, at meget af hans rolle er i en computer, idet hans "legeme" er af flydende metal og smelter og splintrer for et godt ord. Arnold Schwarzenegger har her måske sit livs rolle. I hvert fald smelter han sammen med den sært betagende rollefigur i lige dele humor og alvor.