Thelma & Louise (1991)

Ridley Scott har gjort det igen: Skabt en fantastisk, ultrafængende, anderledes og intelligent film! "Thelma & Louise" er nemlig meget mere end kvindeoprør og høj pistolføring.

Studie i følelsesregistre
Det er et intelligent studie i følelsesregistre; i hvor tæt op ad hinanden, sorrig og glæde ligger. Det er desuden en fremragende road movie med sønderknusende smukt og præcist filmarbejde.
 

Mande-trætte kvinder

De to veninder Thelma og Louise er begge trætte af deres mandlige "indslag" i tilværelsen, og de beslutter sig for at tage på en længere ferie sammen for at lægge mændene lidt på is. Ferien bliver dog ødelagt af en tragisk episode ved en natklub, og nu er pigerne på flugt fra politiet i stedet..

En hyldest til livet
Filmen er en hyldest til livet, selvom døden spiller en central rolle i historien: En smuk måde at beskrive dårlig samvittighed på. Filmens "humør" er evigt svingende, og det smitter i høj grad af på tilskueren. Fra varme og lykke - til kulde og mørke. Enormt stemningsfuldt - underbygget af åndeløs smuk fotografering.
 

Omstilling nødvendig

Ingen af kvinderne ved, hvilket ben de skal stå på, og det er flot fremstillet, hvorledes de tænker og handler efter instinkter, der bare dukker op. De bliver nødt til at omstille sig, og efterhånden begynder de at holde af deres nye tilværelse, fordi de ved, der ikke længere er noget at vende tilbage til.

Flot skuespil
Filmen er båret af virkelig flot skuespil, domineret af de kvindelige hovedroller, men de mandlige biroller husker vi lige så tydeligt, idet deres betydning er stor.

Kult-slutning
Slutningen er en kult-slutning, der understreger filmens intime "sjæl". Det er en mærkelig følelse, at man glædes ved denne slutning, der jo normalt ville opfattes som tragisk. Så tragisk, at man næsten ville græde.