This Boy's Life (1993)

Michael Caton-Jones' drama "This Boy's Life" nåede aldrig de danske biografer, da den var blevet modtaget med begrænset begejstring i sit hjemland, men det er måske nok en underdrivelse kun at sende filmen ud på video, da det er et både vedkommende, flot og velspillet drama. Samtidig vil ægte fans nyde Leonardo DiCaprio i en af hans tidligere roller.

En langt fra problemfri dreng
Det er den udadtil pæne, men indadtil langt fra problemfri dreng Toby Wolffs livshistorie, vi får fortalt. Filmen bygger på forfatteren Tobias Wolffs selvbiografi af samme navn.

Stikker af fra det hele
Toby bor med sin mor i en lejlighed, og han kommer let til at kede sig. Moderen Caroline er også dødtræt af sin ensidige tilværelse, og en dag stikker hun og Toby af fra det hele - bare sådan uden videre. Men det nye sted har en dårlig indflydelse på Toby, og han kommer sammen med venner, der leder ham ud i småkriminalitet.
 

Ingen positiv indflydelse

Caroline møder nu manden i sit liv, tror hun: Robert De Niros elegante Dwight, og Dwight kommer til at få stor indflydelse på både Carolines og Tobys tilværelser. Men det er ikke nogen positiv indflydelse.

En sadistisk skiderik
Dwight er nemlig en sadistisk skiderik, der slet ikke forstår sig på hverken kærlighed eller følelser, og han misforstår Carolines bøn om, at Toby kan blive et mere fornuftigt ungt menneske.
 

Tilværelsen smuldrer

Dwight tager fat i Toby, sådan som han i hvert fald ikke burde gøre det, og endnu engang synes familien Wolffs tilværelse at smuldre. Midt i alle rædslerne møder Toby den første intellektuelle ven i sit liv, Arthur, og Toby forstår ind imellem, som hans mor hele tiden opfordrer ham til, at fremhæve de lyse sider i tilværelsen.

Betagende, stærke scener
Filmen indeholder betagende og stærke scener, hvor følelserne lyser ud af skuespillerne. Leonardo DiCaprio har en voldsom udstråling, overvældende intens; hvor var han ægte i sine tidliger roller. Og de ubehagelige strømninger sørger Robert De Niro på rutineret vis for.

Der springes for meget i tid
Problematisk bliver det imidlertid, at filmen springer for meget i tid, og efterhånden mister historien en hel del af sin intensitet ved at blive hevet og flået i konstant. Man begynder at føle banaliteten, der langsomt sniger sig ind og lægger sig som en dis over fortællingen.

Stilstand og dvælen
Filmen er som sagt springende, men stilstand og dvælen er der heldigvis også plads til ind imellem. Det er en forholdsvis interessant historie, gudskelov, og det bliver kun bedre af, at man ved, den er sand.

Delikat fotograferet

En virkelig delikat fotografering sørger for, at filmoplevelsen bliver endnu mere intens. Der veksles fint imellem det absurde, det uudholdelige og det lykkelige ved en teenagedrengs omtumlede tilværelse.