Trial by Jury (1994)

Ganske håbløst kedsommelig retssalsthriller, der forgæves forsøger at forny genren med en alternativ afpresningsmodel.

Valerie Alston skal være jurymedlem i sagen mod den berygtede gangsterkonge Rusty Pirone. Hvad hun til at begynde med ikke ved, er, at hun er blevet udvalgt af skumle bagmænd, og i sidste ende Rusty Pirone selv, til som det eneste jurymedlem at skulle dømme Pirone uskyldig.

En ubehagelig lynching
Det er den forhenværende drabsafdelings-betjent Tommy Vesey, der lyncher Valerie, så hun rigtig bliver bange. Blandt andet tages hendes lille søn som gidsel, og hun opfordres til at opføre sig helt normalt, men altså stemme for Pirones uskyld. Anklageren Daniel Graham kan ikke se sandsynligheden i Valeries afgørelse, og han forsøger at gå sagen efter i sømmene.

I særklasse kedelig
Den første halve time er i særklasse kedelig, og man fristes så sandelig til at springe fra. Filmens små kvaliteter skal findes længere inde i handlingen, hvor der trods alt opstår en smule spænding.

Ujævnt og uinspireret
Skuespillet er ujævnt og uinspireret, hvilket ikke mindst afslører en halvhjertet personinstruktion. Gabriel Byrne lever for eksempel overhovedet ikke op til sin standard. Hovedrolleindehaver Whalley-Kilmer sukrer sig haltende igennem.