Dexter [6] (2011)

Sammenhængende i denne serie:
Dexter [1] (2006)
Dexter [2] (2007)
Dexter [3] (2008)
Dexter [4] (2009)
Dexter [5] (2010)
Dexter [6] (2011)
Dexter [7] (2012)
Dexter [8] (2013)

Mere af den samme jævnt underholdende "Dexter"-formel: Sjette sæson bringer "vores" seriemorder sammen med et tilsyneladende "konkurrerende" seriemorder-makkerpar, der slår prostituerede kvinder rituelt ihjel efter religiøse dogmer. Men det er vist alligevel ikke helt, som det ser ud til at være....

Holder ikke en meter
Efter opsvinget med fjerde sæson har "Dexter" holdt et niveau lige omkring middel, blandt andet fordi, der er skruet ned for partners in crime-tematikken, der rent ud sagt ikke holdt en meter – og snarere forstyrrede den centrale kerne.

Seriemorder i fritiden
Nemlig Dexters eget dobbeltliv og alle de mange krumspring i kampen for at kunne forblive seriemorder i fritiden. Det er dét, vi vil se, og gerne på en raffineret måde. Men det med det raffinerede ligger desværre ikke til serien som helhed. Den er snarere en helt igennem underholdningsfokuseret konstruktion – uden plads til hverken dybder eller ret mange nuancer.

Ingen troværdighedsvals
Meget af serien som helhed bærer også præg af lidt billige studieoptagelser, der aldrig byder op til den helt store troværdighedsvals. Begivenhederne er for fantastiske, og de mange usandsynligheder smelter sammen i en total-pærevælling.

Ubetydelige bipersoner
Bipersoner, der bliver fundet ubetydelige, får aldrig lov at komme til orde. Der er personer på Dexters arbejder, der blot vimser rundt og er med til møder, uden at de på nogen måde bidrager til serien som andet end ekstra hoveder. Og det forekommer billigt. I sjette sæson er der blændet max op for den religiøse fanatisme, godt sammenmudret med misogyn skizofreni. Med andre ord: Saftig og farverig kamp til Dexter-formlen, og i pæne afsnits-perioder udmærket udnyttet.

Umiddelbart let underholdning
Dexter fortsætter ufortrødent med sine fritidsmord, vel vidende, at den dag kan komme, hvor han bliver afsløret og – måske – står til dødsstraf. Dette faktum er dog ikke på nogen måde handlingens dramatik, det er igen det umiddelbart let underholdende, der sætter dagsordenen. Serien afviger heller ikke i sjette sæson fra sin narrative formel med "friske" klip og pænt meget musik – naturligvis til lejligheden spædet op med lidt "religiøse undertoner".