La isla minima (2014)

Visuelt fejende flot formidler dette prisvindende spanske mordgådedrama sin betændte historie: En seriemorder er løs i post-Franco-Spanien, og to meget forskellige drabsbetjente må finde hinandens modus operandus hurtigt, så de kan knække seriemorderens kode, før endnu flere unge kvinder bliver dræbt.

Bjergtagende luftbilleder
Allerede i anslaget slås billedtonen an med decideret bjergtagende luftfotografering af marsk eller mose, perfekt indrammet efter alle det gyldne snits regler, og i svimlende smukke farvesammensætninger. Den visuelle tone fastholdes i filmens handling mere i form af en brunligt tonet fotografering, der vel er et dramatisk kneb for at holde tilskueren nært knyttet til en grumset fortid i nyere spansk historie.

Standard-mordgådekrimi
Filmen bliver en standard-mordgådekrimi med stærk fokus på opdagerkaraktererne og deres særheder, sygdomme, laster og hverdagsproblemer – uden at det havner i decideret stereotypisering. I de fugttunge omgivelser bidrager følt skuespil til den trods alt overraskende skæve helhedsoplevelse. Det er ikke en standardfilm helt efter bogen, men rammerne tillader alligevel ikke for mange kvantespring.

Flere brusende toner
"Marshland" lægger beundringsværdigt stille ud. Musikken er stort set fraværende og også et langt stykke ind i handlingen holdt på et minimalt niveau. Men desværre stiger safterne i takt med handlingens tilspidsninger mod klimaks, hvorfor man åbenbart har følt sig fristet (over evne) til også at lade toner bruse mere og mere. I Danmark blev "Marshland" nomineret til både en Robert og Bodil for bedste ikke-amerikanske film og var desuden nomineret til Politikens Publikumspris ved CPH PIX-festivalen 2015.