Unlawful Entry (1992)

"Unlawful Entry" er en af de her ganske effektivt underholdende, men samtidig håbløst overdrevne Hollywood-thrillers. Med tre hotte navne i hovedrollerne og en så erfaren instruktør som Jonathan Kaplan er der tilpas mange gode grunde til, at filmen bliver en oplevelse lige omkring middel.

En flink betjent?
Efter at ægteparret Michel og Karen Carr har haft indbrud i deres prangende villa, får de politiet til at installere en alarm. Den flinke og meget hjælpsomme betjent, Pete Davis bliver hurtigt rigtig gode venner med ægteparret og inviteres til middag som tak for hjælpen og støtten efter indbruddet. Men i løbet af nogle uger, synes Michael, at Pete kommer lidt for ofte og ser gerne, at han skærer lidt ned på sine besøg.

Ingen situationsfornemmelse
Samtidig er Michael synligt irriteret over, at hans kone tilsyneladende synes rigtig godt om betjenten. Men i forbindelse med, at han bliver afvist, begynder Pete at vise nogle ubehagelige sider af sig selv, som kommer helt bag på ægteparret.

Gennembanket
Michael bliver overbevist om Petes ustabilitet, da Pete ved et øde beliggende skur gennembanker indbrudstyven, så denne dårlig nok overlever. Og da Pete stadig kommer og besøger Karen, begynder Michael i stadigt stigende grad at udstråle negativitet og had overfor betjenten.

Slem nervekrig
Det er begyndelsen til en slem nervekrig. For når først Pete føler sig dårligt behandlet, går han ganske drastisk til værks, og det bliver en sej, umenneskelig og voldelig kamp at få den vanvittige betjent "dysset ned".

Gnist i skuespillet
Historien er fra begyndelsen spændende, nervepirrende og ganske stilfuldt formidlet. Fotograferingen er medrivende og æstetisk. Der er masser af gnist i trekløveret Kurt Russell, Ray Liotta og Madeleine Stowe, og det er en klar gevinst for den noget overspændte historie.

Overdrivelser på overdrevet
Efterhånden som filmen arbejder sig mod klimaks, overdrives overdrivelserne til det latterlige og ødelægger en stor del af filmoplevelsen.