Bis ans Ende der Welt (1991)

Until the end of this film er der uendeligt langt. En evindelig roden-sammen af ikke-definerbare fremtidsvisioner kombineret med en ustruktureret fortælleteknik gør Wim Wenders' "storfilm" til en i særklasse sejt tygget omgang. Flere store skuespillere kæmper med de umotiverende midler, men de formår ikke at gøre indtryk.

Svært bestemmelig
Det er svært at bestemme genren, men selvom der ikke er meget fremtidsagtigt over filmen udover en del fascinerende teknik, hælder den mest mod science fiction. Tiden synes ekstra spildt, idet filmen varer katastrofale 140 minutter (og så er den oven i købet skåret fra oprindelige 178 min.!)

Ønske om at imponere
Det er tydeligt at se, at Wim Wenders har ønsket at skabe en kultfilm. Han har næsten kun arbejdet med at give filmen særpræg og skuespillerne roller, der kan vise nogle af deres hengemte sider. Forståeligt nok blev filmen aldrig det store hit.

Mystisk mand med to navne

William Hurt spiller sin rolle acceptabelt som den mystiske mand med to navne, der flygter fra den ene til den anden af kloden. Han støder tilfældigt ind i den franske Claire, der giver ham et lift.

En fragt af penge
Hun fragter to bankrøveres penge til Paris og skal have 30 % til gengæld. Efterhånden bliver Claire interesseret i den mystiske mand. Han flygter tilsyneladende også fra hende, men hun følger efter ham, og har hun tabt sporet, spørger hun specialagenten, Philip Winter.

Et samleje under opsejling

Hurts "Sam" bliver såret over, at den franske dame forfølger ham, men de kan alligevel ikke lade være med at have samleje. Claire bliver taget med til Sams far Henry, der er en halvgal professor.

Rodet affære
Han laver forsøg med sin blinde kone. Ved hjælp af avanceret teknik(!?) skal konen kunne se sine børn. Det er alt sammen meget godt, men tak skæbne for en gang rod. Filmen er proppet med håbløst larmende rockmusik, det sker kun ganske sjældent, at Graeme Revells musik får lov at lyde.