Wag the Dog (1997)

På nogle områder en frisk komedie fra Hollywood. Der gøres grin med den amerikanske mentalitet, men samtidig gøres der grin på en urbanal amerikansk måde. Man kommer ikke uden om, at "Wag the Dog" er et underligt dobbeltsidet bekendtskab, hvor den slående morsomme satire og selvironi modsiges af historien bag.

Præsidentet i knibe
Når den amerikanske præsident er i knibe, i dette tilfælde på grund af en sexskandale, så må hans snu bagmænd træde til og forsøge at henlede befolkningens opmærksomhed på noget andet.

En iscenesat krig
Med kun ti dage til præsidentvalget er det således bagmændenes fineste opgave at iscenesætte en krig i Albanien, som virkelig kan få overskrifterne i de amerikanske aviser til at ændre karakter.

Conrad Brean og hans kække assistent, Winifred Ames, går til den berømte filmproducent Stanley Motss, og han går til opgaven med stor entusiasme. Der hyres folk, og iscenesættelsen af krigen kan starte.

Patriotiske sange
Det bliver til nogle overbevisende scener fra det "krigshærgede" Albanien, hvor en skrigende ung kvinde ses med en uskyldig kattekilling i favnen blandt rygende ruiner. Og en countryguitarist hyres til at skrive patriotiske sange om Amerika og sammenhold i krigstider.

Alternative scener
Der kommer nogle forrygende alternative scener ud af denne virak, og man morer sig ind imellem over, så nyt det er at se Hollywood gøre grin med sin egen mentalitet.

Bedst blandt skuespillerne er Dustin Hoffman, men ingen af de tre større hovedroller spilles med nogen særlig gnist.

Irriterende assistent
I kulisserne til iscenesættelsen af krigen finder så denne temmelig amerikanske ballade sted. En af de værste sider ved filmen er Anne Heches rolle som lille væver og trendy assistent, der hele tiden sidder med en fiks mobiltelefon klistret til øret og kommer med smarte bemærkninger.