Living in Peril (1997)

    En arkitekt går meget igennem for at bevare sin karriere og livet i behold.


    PUDSIGT OG MED LIDT HUMOR

    Forbløffende medrivende thriller, der præsenterer sine genreklichéer med hittepåsom humor og i ganske pudsige kulisser.
     

    Overarbejdende arkitekt

    Rob Lowe spiller den overarbejdende arkitekt, Walter Woods, der drager til Beverly Hills for at tilfredsstille en meget rig kundes meget specifikke ønsker. Walter har dårlige erfaringer med krævende kunder, og chefen har løftet pegefingeren.

    På vej til Beverly Hills
    På vej til Beverly Hills bliver Walter nærmest puffet af vejen af en temmelig vred (og buttet) lastbilschauffør, og dette melder Walter til chaufførens overordnede, der får ham fyret.
     

    Mystiske bipersoner

    For at tegningerne til huset kan blive ordentligt udfærdiget, lejer Walter en dyrt udseende lejlighed hos en meget sur og ugidelig vicevært. Mystiske bipersoner dukker op i boligkomplekset. En anmassende tysker og en på en anderledes måde anmassende prostitueret kvinde.

    Krævende & snobbet
    Walters kunde (James Belushi) er krævende og meget snobbet, men hans sande jeg kommer først frem, efter at Walter har været frygtelig meget igennem. Walter er blevet personlig forfulgt, terroriseret og truet på livet.

    Sart sammenvævet
    Denne sart sammenvævede historie fungerer det meste af filmen på thrillergenrens højspændte præmisser. Ikke på nogen måde en film, der skiller sig ud fra mængden, men grundlæggende fin underholdning.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1997, USA, Thriller, Komedie, 92 min.

    Dansk titel: Fare forude
    Instr: Jack Ersgard Prod: Talaat Captan, Brad Southwick Manus: Patrick Ersgård, Jack Ersgård, Kesper Ersgård Foto: Ross Berryman Klip: Chris Peppe Mus: Randy Miller