Jackie Brown (1997)

Sammenhængende film:
Reservoir Dogs (1992)
Pulp Fiction (1994)
Jackie Brown (1997)

"Jackie Brown" var længe ventet af tusindvis af Tarantino-fans verden over. Filmen skulle være en slags efterfølger til Pulp Fiction (1994), en film, der hurtigt blev kult.

Mindre vold
Man kan forestille sig, at mange er blevet skuffet over instruktør Quentin Tarantinos nye stil. "Jackie Brown" rummer ikke nær så megen vold som hans tidligere film men er snarere et forsøg på at lave en "mainstream-film".


Tør for kontanter
Los Angeles-stewardessen, Jackie Brown, er løbet tør for kontanter og hjælper den koldblodige våbensælger, Ordell Robbie, med at flytte hans fortjenester fra Mexico.

I kvindefængsel
Men hun bliver taget af politiet og havner for en stund i kvindefængslet. Ordell vil købe hende fri gennem kautionsmanden, Max Cherry. Det vigtigste for Ordell er, at ingen af hans håndlangere kommer til at tale over sig.

En raffineret plan
Men bag tremmerne når Jackie Brown at udtænke en raffineret plan, som går ud på, at hun lader som om, hun samarbejder med politiet - kun for at vende tilbage til sit arbejde, smugle resten af Ordells penge med sig i bagagen for selv at bruge dem og forsøde tilværelsen.

Skæve eksistenser
I kulissen er der forskellige skæve eksistenser, der kommer til at forsinke de vilde planer. Ordells konstant potrygende kæreste, Melanie, Ordells uforudsigelige fængselskammerat, Louis Gara, og den fyrige politiagent, Ray.

Herlige små scener
Filmen rummer mange herlige små scener, hvor skuespillet folder sig ud i en blanding af grotesk humor og ubarmhjertig koldblodighed. Fordi det nu er Quentin Tarantino, der står bag, kan "Jackie Brown" ikke helt se sig fri for koldblodige henrettelser. Sådan er det bare.

Alt for lang
Hvad der virkelig ødelægger filmen er, at den er mindst tre kvarter for lang. Allerede efter en halv time irriteres man af, at scenerne ikke rigtig bliver afviklet hurtigt nok. De enkelte scener er altså for langtrukne. Derfor er det en sejtrækker at komme igennem to en halv time. Man bliver virkelig træt af filmen.

Uforglemmelig De Niro
Bedst blandt skuespillerne er Robert Forster i rollen som et af de eneste "normale" mennesker i filmen. Ligeledes spiller Robert De Niro uforglemmeligt som den særdeles utilregnelige Louis Gara.

Funklende spil
Bridget Fondas spil er ovenud sexet. De to hovedroller udfyldes flot af Samuel L. Jackson (med en ny og trendy form for fipskæg) og Pam Grier (med godt med sminke). På lydsiden er der kræs for ørerne, hvis man bryder sig om poplarm i gaden. Ellers er også det med til at forlænge oplevelsen.