Hana-bi (1998)

Det er det underfundige raseri, der præger Takeshi Kitanos specielle politikrimi "Hana-Bi". På én gang både sadistisk, frastødende og appellerende.
 

Til sidste blodsdråbe

Den forhenværende politibetjent, Yoshitaka Nishi, har fået nok af de kriminelle og deres metoder, så han har valgt at skide det hele et stykke for i stedet at gå sin sikre død i møde ved at kæmpe imod til sidste blodsdråbe.

Brutale henrettelser
Konen har ikke lang tid tilbage. Hun har kræft, og Nishi vil gerne give hende nogle glade oplevelser i den sidste tid. En kriminel bagmand er meget interesseret i Nishis hoved, men alle de mænd, han sender, bliver på brutal vis henrettet af en nådesløs og træt Nishi.

Særpræget stil
En særpræget stil tager os for en stund et stykke væk fra Hollywood. Men det er kun i billederne og den dialogfattige historie at vi finder egentlig nytænkning. Vi stopfodres med skudduels-klichéer og solbrilleklædte mafiabagmænd i store biler med tonede ruder. I de naive tegninger, som der ofte dvæles ved, finder vi et indtagende virkemiddel mod en stresset fortællestil. Der er tålmodighed i denne formidling.

Sammenbidt portræt
Skuespillet er anonymt, bedst er Kitano (instruktør og hovedrolleindehaver) med sit særdeles ordknappe og sammenbidte portræt af politimanden, hvis liv ikke længere spiller nogen rolle.